Indledning
Arbejdsplanen for 2009 giver en overordnet beskrivelse af de tilbud og aktiviteter HvidovreBibliotekerne stiller til rådighed for kommunens borgere.
Som ramme for HvidovreBibliotekernes virksomhed er: ‘Lov om biblioteksvirksomhed', Kommunalbestyrelsens overordnede mål for biblioteket og HvidovreBibliotekernes egne visioner.
HvidovreBibliotekerne er en kontraktstyret virksomhed. Kommunalbestyrelsen vedtager derfor årligt et tema for HvidovreBibliotekerne. Det hedder i 2009 'Udvikling af bibliotekets kerneydelser', og er udgangspunkt for de opstillede mål, som indgår i kontrakten mellem Kommunalbestyrelsen og bibliotekschefen. Kontrakten for 2009 bliver behandlet i KB den 24. februar 2009.
Ved siden af arbejdet med at opfylde årets kontraktmål, udfører biblioteket mange andre opgaver, som samlet giver et billede af HvidovreBibliotekernes indsats i 2009. Det vil vi forsøge at give et indblik i på de følgende sider.
Bibliotekets kerneydelser
Bibliotekets kerneydelse er at 'understøtte demokratiet og den enkelte borgers mulighed for medindflydelse og meningsdannelse, ved at sikre den frie og lige adgang til intellektuel, oplysningsmæssig og menneskelig udvikling samt kulturel oplevelse og inspiration'.
Denne opgave løser vi bl.a. ved at:
- have redigerede og aktuelle samlinger
- tilbyde god og kompetent vejledning
- udlåne materialer
- stille det virtuelle bibliotek til rådighed
- vejlede i bibliotekets tilbud
- vejlede i søgemuligheder på internettet
- have tilbud til alle brugere uanset baggrund
- stille pc'er til rådighed
- tilbyde en dynamisk hjemmeside
- give adgang til biblioteket gennem hjemmesiden
- give adgang til offentlig information
- stille netbiblioteker til rådighed
Biblioteket er borgernes offentlige mødested og lokale teater- og oplevelsesrum.
Derfor vil vi have:
- appellerende biblioteksrum
- oplæsninger
- booktalks til inspiration
- læse- og lytteklubber
- anmelderklub
- musikalske legestuer
- teaterforestillinger
- koncerter
- film
- foredrag
- udstillinger
- kreative værksteder
- rum til samfundsdebat
Læs mere om biblioteket som oplevelsesrum per 31. december 2009
Det virtuelle bibliotek
Det virtuelle bibliotek tilbyder et væld af søgemuligheder, netbiblioteker, inspiration og oplevelser. Dette bibliotek er åbent hele døgnet, og der er selvbetjening.
Det understøtter vi bl.a. ved at:
- udvikle og redigere Hvidovrebib.dk, Oplev.hvidovre.dk, HvidovreKalenderen.dk og HvidovreBilletten.dk
- vejlede i brugen af Borger.dk
- oprette relevante blogs
- tænke det virtuelle bibliotek ind i alle tilbud
- vejlede i nettjenester
- deltage aktivt i landsdækkende bibliotekstjenester
- have rum til samfundsdebat
Læs mere om det virtuelle bibliotek per 31. december 2009
Samarbejde med brugerne
Brugerråd -en synlig form for medbestemmelse
Alle kommunens borgere kan kontakte brugerrådene med forslag, ønsker og kritik
Formål
- at medvirke til den bedst mulige betjening af borgerne
- at være med til at udfylde rammerne i den gældende bibliotekslov
Dit lokale brugerråd
Alle fire biblioteker i Hvidovre samt Lydavisens brugere har sit eget brugerråd, der er i dialog med repræsentanter for bibliotekets personale. Fællesbrugerrådet består af medlemmer fra de lokale brugerråd samt fra Lydavisens Brugerråd.
Alle interesserede borgere i Hvidovre Kommune kan deltage i brugerrådenes arbejde.
Læs mere om brugerrådene:
Fællesbrugerrådet
Avedøre Biblioteks Brugerråd
Frihedens Biblioteks Brugerråd
Holmegård Biblioteks Brugerråd
Hovedbibliotekets Brugerråd
Lydavisens Brugerråd
Læs mere om samarbejde med brugerene per 31. december 2009