Din bogven

Savner du personlige boganbefalinger?

Så bliv ven med en af bibliotekets litteraturformidlere.

Venskab og bogvenner

Venskab er temaet for sæsonens OPLEV-program og derfor lancerer HvidovreBibliotekerne nu konceptet, Din Bogven. Det er en ny ordning, som tilpasser sig dit personlige læsebehov.

Din Bogven er den litteraturformidler-ven, du altid kan regne med, når du skal finde den næste gode læseoplevelse - uanset læsesmag. 

Bogven-ordningen er målrettet voksne lånere.

Sådan tilmelder du dig

Bogven er en abonnementsordning, hvor vi med jævne mellemrum låner bøger ud til dig baseret på dine litterære præferencer.

Svar på spørgsmål om din læsning og tilmeld dig herunder, så får du besked, så snart du kan afhente din bogvens skræddersyede anbefalinger.

Din Bogven løber frem til sommerferien, hvor alle som har lyst, får mulighed for at møde deres nye bogven.

BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.