Om dette arrangement

Tid
16:00 - 19:00
Pris
Gratis adgang med billetter - billetten gælder for alle 8 kursusgange
Målgruppe
For voksne
Kursus

HOLD DIG FRISK - på tur i din kommune

29.08.22 - 26.10.22
En kursusrække for seniorer - med fokus på netværk og aktivt samvær.

'HOLD DIG FRISK – på tur i din kommune' er en kursusrække bestående af 8 kursusgange, hvor du bliver inviteret ind i nye netværk i godt selskab med andre seniorer.
Kurset fokuserer på inspirerende aktiviteter og ture i lokalområdet og giver dig viden om, hvad der skal til for at holde dig frisk og rørig hele livet.

Så tag’ din nabo og/eller ven under armen og kom med når ’HOLD DIG FRISK – på tur i din kommune’ åbner dørene dette efterår.

Kurset er henvendt til seniorer i Hvidovre Kommune.

Tilmelding

Alle kursusgange
Du kan få billet til alle 8 kursusgange ved at book her på siden eller henvende dig i Informationen på biblioteket. Vil du høre mere – så ring på tlf 4132 0612.

Enkelte kursusgange
Det er også muligt at tilmelde sig et enkelt kursus. Så skal du klikke dig ind på det kursus, du gerne vil deltage i og book din billet derfra. Du kan også henvende dig i Informationen på biblioteket.

Det er gratis at deltage.
Kurserne er en blanding af udflugter, oplæg og hyggeligt samvær, hvor vi opbygger et solidt fællesskab og altid slutter dagen af med et let måltid mad. OBS I tilfælde af kraftig regn – er vi nødsaget til at aflyse enkelte arrangementer.

Læs mere om de enkelte arrangementer:

Sanketur med Det Spiselige Hvidovre

Hvidovre rummer en mangfoldighed af spiselige urter og bær, som kun de færreste kender. Havtorn er ét af dem og ét af de bedste! Lær at plukke havtorn. Lær at anvende dem til saft og marmelade.
Tid: mandag den 29. august 2022 kl. 16.00-19.00
Mødested: for enden af Tårnfalkevej og går en tur i Mågeparken.
Info: Husk godt fodtøj, grensaks, havehandsker og pose til havtorn.
Der serveres en let anretning.

Hvad bliver der gjort, når skybruddet sætter ind?

Det vil Morten fra HOFOR fortælle om, når han åbner op for besigtigelse af Kystagerparkens bassin, som ligger godt gemt under jorden
Tid: onsdag den 7. september 2022 kl. 16.00-19.00 
Mødested: Søndre Kystagervej 10, 2650 Hvidovre.
Info: For at få adgang til bassinet, skal man ikke være gangbesværet, da man skal gå baglæns, ned ad en skråtstillet stige og man bør ikke lide af højdeskræk. Vi anbefaler vandtætte støvler (gummistøvler) eller sko, da der er lidt vand og slam i bunden. Der serveres en let anretning.

Spark dæk på Materielgården i Hvidovre

Spark dæk i vognparken og få en gennemgang af kommunens blomsterproduktion – og andre historier om Vej og Parks pasning og vedligeholdelse af kommunen året rundt. 
Tid: onsdag den 14. september 2022 kl. 16.00-19.00 
Mødested: Høvedstensvej 19, 2650 Hvidovre
Info: Der serveres en let anretning.

Smart-træning. Fitness for hjernen

Fysiske øvelser og aktiviteter der udfordrer din motorik, dine sanser og logik.
Tid: onsdag den 21. september 2022 kl. 16.00-19.00 
Mødested: Sundhedscentret, Hvidovrevej 272, 2650 Hvidovre
Info: Husk tøj der er rart at bevæge sig i. Der serveres en let anretning.        

Fortællinger om Avedørelejren og guidet fælleslæsning

Kom med når forstadsmuseet giver et tilbageblik på Avedørelejren og viser rundt i de historiske rammer. 
Tid: onsdag den 28. september 2022 kl. 16.00-19.00 
Mødested: Forstadsmuseet, Alarmpladsen 3, 2650 Hvidovre
Info: Husk gode sko at gå i. Der serveres en let anretning.

SANS-træning

Til sans-træning er der fysisk aktivitet, mental træning og socialt samvær, når vi i fællesskab skal synge, danse og nyde musikken.
Tid: onsdag den 5. oktober 2022 kl. 16.00-19.00 
Mødested: Sundhedscentret, Hvidovrevej 272, 2650 Hvidovre 
Info: Husk tøj der er rart at bevæge sig i. Der serveres en let anretning.

Yoga for begyndere

Yoga er balsam for krop og sind. Vi træner balance, smidighed og koordination. 
Tid: onsdag den 12. oktober 2022 kl. 16.00-19.00 
Mødested: Hvidovre Hovedbibliotek, Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre
Info: Husk tøj der er rart at bevæge sig i. Der serveres en let anretning.

Madworkshop og hjernevenlig mad med Madfællesskabet Hvidovre

Kom hjem med ny inspiration til det grønne og hjernevenlige køkken, når diætist Louise holder oplæg, og Laila fra Madfællesskabet laver mad sammen med os.  
Tid: onsdag den 26. oktober 2022 kl. 16.00-19.00 
Mødested: Aktivitetscentret, Hvidovregade 49, 2650 Hvidovre
Info: Vi spiser i fællesskab den mad vi laver.

__________


Hold dig frisk – på tur i din kommune er et samarbejde mellem:

Madfællesskabet Hvidovre | Det spiselige Hvidovre | Ældre Sagen Hvidovre | Materielgården Hvidovre
HOFOR | Forstadsmuseet | Ældreliv Hvidovre | ABC for mentalt sundhed| Hvidovre Kommune