Billy Cross

Om dette arrangement

Lokalitet
Kometen
Hvidovrevej 280
2650 Hvidovre
Danmark
Tid
19:00 - 22:30
Pris
145 Kr
Bestil billet(ter)
Musik og film

Billy Cross Band + Kim Menzer Blues Band

07.09.18
Kom og vær med, når Hvidovre Musikråd inviterer til rock- og blueskoncerter med nogle af landets mest garvede musikere.

Deltag i et glædeligt gensyn med de garvede musikere Billy Cross og Kim Menzer med deres dygtige bands. 

Dørene åbner kl. 19, og første koncert med Kim Menzer Blues Band starter kl. 20. Det er en siddekoncert.

BILLY CROSS BAND
I mere end 50 år har Billy Cross haft en legendarisk international karriere som både guitarist, producer, arrangør, sanger og sangskriver.

Som altid, når Billy Cross optræder live er hans og bandets performance helt igennem professionel, og samtidig har de en spilleglæde der smitter af helt ned til bagerste række. Cross udfolder sit talent i en række ærlige sange om det levede liv, kærligheden og forholdet til sit amerikanske ophav. 

Det er 100 % og uforfalsket rock ’n’ roll med hånden på hjertet. Eventuelle fans af Bo Diddley, Randy Newman, Bruce Springsteen og Ricky Nelson går heller ikke forgæves her.

KIM MENZER BLUES BAND
Gå ikke glip af en stor musikalsk oplevelse med klingende god blues og rock musik, når Kim Menzers fem mand store bluesband går på scenen. Bandet udgør eliten af danske musikere inden for bluesmusikken, og alle stiller de op med deres kærlighed til bluesmusikken samt deres mangeårige erfaring inden for netop denne musikstil.

Kim Menzer Blues Band består af:
¤ Kim Menzer (sang, mundharmonika og percussion): Kim har præget den danske musikscene i langt over 60 år, både med jazz, blues, rock og teater-musik. Kim er bl.a. kendt fra bands som Burnin Red Ivanhoe, Røde Mor, Fujara, Birds of Beaty samt fra sit samarbejde med et utal af danske musikere.
¤ Fredrik Mellqvist (keyboard/orgel): Fredrik er en af landets absolut bedste blues-organister, og han har i dag sat sit ”aftryk” på sit instrument bl.a. med egen trio samt gennem en årrække at have afholdt stemningsfyldte kirkekoncerter med bl.a. Henrik Launbjer og Sara Grabow i Buddinge Kirke, hvor han i øvrigt også er ansat som organist. Fredrik spiller et utroligt flot bluesorgel med en fantastisk indlevelse i musikken.
¤ Peter Brander (guitar og sang): Peter er en fantastisk blues og rock guitarist med egen solokarriere, som startede tilbage i 1997. Peter har et af landets ældste musikstudier, hvor et utal af bands har indspillet og nydt godt af Peters store erfaring. I sin karriere har Peter indspillet omkring 500 albums, et utal af demoer og lavet over 5000 livejob. Han har bl.a. spillet med Michael Falch, The North, Krølle Eriks Bluesband, Peter Viskinde samt opvarmning for B.B. King og Peter Green (Fleetwood Mac).
¤ Peter Ingemann (bas og kor): Peter er bl.a. kendt fra sit mangeårige arbejde og medvirken i trioen ”Young Flowers” (sammen med trommeslager Ken Gudmann og guitaristen Per Frost) samt fra ”Skousen & Ingemann”. Peter har om nogen musiker sat sit aftryk i den danske rock- og bluesmusik! Peter er også kendt for sit samarbejde med navne som Henrik Strube, Røde Mor og Kim Larsens ”Midt om natten”. Listen over Peters mange medvirkener i diverse bandsammenhænge vil kræve flere A4 sider ;-)
¤ Erling Stryhn (trommer): Erling har siden sine tidlige rockdage i Hit House (Frederiksberg) fra slutningen af 1960’erne medvirket i et utal af band konstellationer inden for rock, blues, gospel, teatermusik og mange andre genre. Han har bl.a. spillet med bluesnavne som Peter Thorup, Steven Hart og de senere år med den færøske sangerinde Gudrun, Old Stars, Niels ”Flipper” Stuart, Short Stories samt egne band som Blend, KickBand, Barkerole Jazz & Blues Group, m.fl
 

Billetter fra den 15. marts kl. 8.00 - ved billetkøb tillægges der 5 kr i gebyr oven i billetprisen.