Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Musik

Bob D-dag på biblioteket

28.05.21
I denne uge fylder mesteren 80 år, og det skal fejres.

Om end på utraditionel vis. For selvom Bob Dylan er elsket af de fleste, er vi også nogle, der har et anstrengt forhold til hans stemme. Derimod kan ingen anfægte hans sangskrivertalent, og det er denne evne, som vi hylder i fredagens musikcafé.

Her vil bibliotekar Claus Rosenblad mikse vinyler fra egen samling. Benspændet er værker indspillet af andre kunstnere end Dylan selv. En anderledes fødselsdagsfest sammen med the Byrds, the Turtles, Joan Baez og mange andre. Undervejs krydres musikken med personlige anekdoter, bandhistorik og fotoslides.

BEMÆRK vi tager højde for gældende coronarestriktioner.