Om dette arrangement

Tid
20:00
Pris
200 kr. (+ 5 kr. i gebyr)
Lokalitet
Kometen
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Musik

Enjoy the Silence - Depeche Mode Jam i Kometen

12.05.23
Så er der sort tøj og synthesizere på plakaten, når Depeche Mode jam-bandet Enjoy The Silence gæster Hvidovre!

Enjoy The Silence spiller den samme musik som Depeche Mode, 80‘ernes største synthesizer-band. Kodeordet er jamband. Enjoy The Silence låner Depeche Modes Sange og forvandler dem til live-oplevelser.

Når kun det næstbedste er godt nok
Bandet spiller Depeche Mode sange, men gør sig ingen illusioner: - Vi er ikke en præcis kopi af dem, og kan selvfølgelig ikke erstatte dem. Det er som at erstatte dit livs kærlighed med et godt one night stand. Det ene er den ægte vare, det andet er skæg og ballade. Men hvis man kan lide Depeche Mode, tilbyder vi det næstbedste: En god aften i selskab med nogle fantastiske sange, og et udtryk der ligger meget tæt på originalernes, fortæller bandets kapelmester Henning Vincent.

 

Et show til fødderne og ørerne
Til koncerten i Kometen kan man opleve højdepunkterne fra hele Depeche Modes karriere – fra starten af 80’ere til det nye årtusinde, fra Just Can ́t Get Enough til Personal Jesus. Der er både plads til at danse sig gennem aftenen og til at lukke øjnene og lytte sig væk.

Enjoy The Silence består af fem musikere og en sampler. Originalt er der ellers kun tre personer i Depeche Mode. Men Enjoy The Silence indspiller ikke plader. De spiller kun koncerter. Derfor har coverbandet udvidet holdopstillingen - hvad originalerne da også selv gør, når de spiller koncerter. Det skal lyde live, og den lyd lever Enjoy The Silence op til.

Koncerten finder sted i Kometen fredag den 12. maj 2023. Barens personale vil stå klar til at servere, når dørene åbnes kl. 19.00. Koncertstart kl. 20.00. Det er et stående arrangement.

Forsalg: 200 kr. / dørsalg: 220 kr. 
Der lægges et billetgebyr på 5 kr. oven i billetprisen.