Kristoffer H. Kjærskov og Mathias Sæderup

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 18:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Tickets
Billetsalg lukket
Udstilling

Kristoffer H. Kjærskov og Mathias Sæderup

05.09.18
Billedkunstnerne Kristoffer H. Kjærskov og Mathias Sæderup tager udgangspunkt i begreber som navigation og orientering og undersøger de måder, vi læser og afkoder visuel information.

Udstillingen drejer sig om en kollektiv virkelighedsopfattelse, som muterer og fragmenteres. Om sproget som fælles grundvilkår og begrænsning, og om at se på selve synsmekanismen som et form for sprog.

Vi navigerer og orienterer os i virkelighedens billeder, og kunsten spejler sig i det virkeliges billeder, som således forstærker og forlænger den konkrete verden til det abstrakte. Som en sti ind i et landskab, der afgrænses af en tåge, udvisker kunstens billeder de figurative konturer og slører skellene mellem det konkrete og abstrakte. Udstillingen Kunst i Virkeligheden ønsker at undersøge, hvilke mekanismer og bevægelser der finder sted i transaktionen mellem billeder og spejlbilleder, og om hvordan vi som iagttagere og deltagere finder stier og afgrunde mellem verdener, imellem fornuft og forestilling.

Iscenesat som et informationscenter eller studieområde i bibliotekets udstillingsrum og involveret i bibliotekets formidlingsstruktur, inviterer udstillingen til en meditation over perceptionens logistik; over de tegn og symboler hvormed vi ordner verden og orienterer os i samme.

Fernisering med guidet tur i bibliotekets infrastruktur:
Onsdag d. 5. september, kl. 16.00 - 20.00

Udstillingen er tilgængelig i bibliotekets åbningstider.