Anbefaling: Inger Wolf - Brændte sjæle

26.01.16
Inger Wolfs nye bog "Brændte sjæle" kan nu lånes på biblioteket.

Da Anton Jørgensen meldes savnet, erkender Østjyllands Politi hurtigt, at de har brug for hjælp. For selv om der ikke er noget lig, gør en række bizarre spor – en afhugget finger, en stor samling euforiserende svampe, et badeværelse hvor der tydeligvis er foregået noget blodigt – at de ikke er i tvivl om, at de står med en drabssag af de mere usædvanlige.

Efterforskningslederen kontakter psykiater Christian Falk. Han er ved at afslutte et større forskningsprojekt om seriemorderes hjerner og har netop gjort den foruroligende opdagelse, at en deltager har opgivet falsk identitet. Alligevel indvilliger han i at hjælpe politiet.Men til hans overraskelse bliver det en sag, hvor han kommer til at sætte alt på spil, ikke blot professionelt, men også personligt. For da han kaster sig ind i opklaringsarbejdet med sine faglige kompetencer, finder ikke bare forklaringen på Antons død; han får også besvaret nogle spørgsmål om sig selv, han har tumlet med hele livet.
(fra ingerwolf.com/braendte-sjaele/)

Anbefalet af Karina Thorlund Nielsen, bibliotekar

Materialer