Anmeldelse af "Stå fast" af Svend Brinkmann

Vi lever i en accelererende kultur. Alt går hurtigere og hurtigere og forandres uophørligt. For at overleve, gælder det derfor om at finde fodfæste, frem for at rives med strømmen. Man skal ikke mærke efter i sig selv, have mavefornemmelse. Det giver ingen mening, for svarene findes uden for os selv. Vi skal ikke være for positive, det ender med rygklapperi og indebrændt utilfredshed. Hvordan optimere tingene, når påpegning af kritisable forhold kaldes brok, og vi omvendt motiveres af indflydelse?

Ordene er Sven Brinkmanns. Han er professor i psykologi på Ålborg Universitet og udgav i efteråret 2014 bogen ”Stå fast : et opgør med tidens udviklingstvang”.

Vi skal ”tage nej-hatten på” og lære at tvivle og stille spørgsmål. Forandringer er nyttige, når de er rationelle. Men hvis de gennemføres alene for forandringens skyld, er de ødelæggende. Man skal ikke reparere noget, der ikke er i stykker.

Vi skal ikke lade os styre af følelser. I stedet for at læse selvhjælpsbøger, der ikke kan holde, hvad de lover, skal vi læse romaner, f. eks. af socialrealisten Michel Houellebecq, som giver mulighed for at forstå livets kompleksitet og ustyrlighed.

Endelig skal vi dvæle ved fortiden og historien. Mennesket adskiller sig fra dyrene ved at kunne overlevere erfaring. Brinkmann henviser undervejs til stoikerne, de gamle græske filosoffer, og afslutter med et kort kapitel herom.

Brinkmann udfordrer den positive psykologi, der dog ikke mødte ham med en anerkendende tilgang. Hans professorkolleger svarede på hans kritik ved at indklage Brinkmann for Udvalget vedrørende Videnskabelig Uredelighed, som dog afviste anklagen.

Men taktikken med at true kritikeren på brødet, frem for at tage en åben debat, bekræftede Brinkmann i hans oplevelse af det positives tyranni.

Bogen er en øjenåbner for, hvordan den positive psykologi, NLP, New public management, konkurrencestaten, selvhjælpsbøger, coaching og flere andre begreber på få år har erobret dagsordenen. 

Sven Brinkmann har d. 16. september i år vundet DRs Rosenkjærpris fordi han, med DRs egne ord, er "en strålende formidler".

Bestemt en bog, der er værd at læse.

//bearbejdet udgave af anmeldelse af Poul Lerche-Thomsen, Tårnby Kommunebiblioteker