De store forfattere - Dan Turéll

Onsdag var det Dan Turéll, der var i centrum i DRs "De store forfattere"

Dan Turèll fik sit folkelige gennembrud med "Vangede billeder" (1975), en erindringsroman om en barn- og ungdom i et arbejderkvarter i den ellers velhavende Gentofte Kommune.

Dan Turèlls enorme produktion, der tæller omkring 100 udgivelser, går i to retninger. Som lyriker var han som andre i sin generation, fx Hans-Jørgen Nielsen og Jørgen Leth, påvirket af både mellemkrigstidens engelsksprogede modernisme såsom T.S. Eliot og af 1960'ernes nye ungdomskultur, især repræsenteret ved den amerikanske rockpoet Lou Reed.

Som prosaist videreførte Dan Turèll sin folkelige berømmelse med krimiserien på 12 bind med en navnløs journalist som jegfortællende hovedperson. Første bind, Mord i mørket, kom i 1981 (filmatiseret 1986); det sidste, Mord i San Francisco, ni år senere.

Allerede før disse populære krimier var Dan Turèll kendt som "Onkel Danny", hans underskrift på de små causerende essays i dagbladet Politiken, som han skrev om sine ture i København fra midten af 1970'erne og frem.

(Fra Gyldendals Den Store Danske)

Læs Dan Turélls værker:

Dan Turéll
Dan Turéll
24.05.18