De store forfattere - Johannes V. Jensen
Johannes V. Jensen blev født i Farsø, Himmerland, som søn af en dyrlæge. I 1893 blev han student og flyttede til København for at læse medicin. Undervejs begyndte han at skrive digte og romaner til magasinet Revuen (1895-98) under pseudonymet Ivar Lykke.
Johannes V. Jensen var barn af det 20. århundrede og den modernitet, der for alvor slog igennem i hans levetid. Han inkarnerede i særdeleshed de modsætningsfyldte tendenser i århundredet samtidig med, at han sprængte rammerne og skabte sit eget univers, og splittelsen mellem det rationelle og mystiske springer frem overalt i forfatterskabet.
Bestandigt drejes realismen og det historiske over mod det mytologiserende og det mytologiske stof gøres realistisk og videnskabeliggøres. Ligeledes svinger han mellem besyngelsen af det sunde, stærke individ og dissektionen af det nervøse nervemenneske.
Selv sprang Jensen gladeligt mellem roller og agerede gennem sit liv som både digter, forfatter, kunstkritiker, videnskabsmand, historiker og journalist.
Sin egentlige skønlitterære debut fik han med romanen Danskere (1896) om en ung provinsstudents møde med storbyen København. Hans mest berømte værk er nok romanen Kongens Fald fra 1900-01, hvor hovedpersonen Mikkel Thøgersen i tiden omkring 1500 må se sine drømme om at blive til noget stort gå til.
Han var også en frygtet polemiker og hans nådesløse nedsabling af forfatterkollegaen Herman Bang i kronikken ”Samfundet og Sædelighedsforbryderen” står som et skrækeksempel på paranoidt snæversyn.
Ovenstående er sammendrag af artikler fra Gyldendals Den Store Danske og Litteratursiden.dk.
Hvis du har fået lyst til at læse noget af Johannes V Jensen:
