Forfattere under dække

13.10.20
Der kan være rigtig mange grunde til, at en forfatter vælger at udkomme under pseudonym.

Kvindelige forfattere

Der kan være rigtig mange grunde til, at en forfatter vælger at udkomme under pseudonym.  Historisk set blev det ofte brugt af kvindelige forfattere, fordi det var deres eneste mulighed for at blive udgivet, hvis de udgav under et mandsnavn.  

Isak Dinesen aka Karen Blixen 
Et godt, dansk eksempel er Karen Blixen, som udgav de første fortællinger under navnet Isak Dinesen. Dinesen var hendes fødenavn, men Isak valgte hun fra fortællingen om Abraham og Saras søn, som Sara kalder Isak, der betyder latter. Blixen udgav også under andre pseudonymer. De første fortællinger blev udgivet under navnet Osceola, som var navnet på en indianerhøvding. En enkelt roman, Gengældelsens veje, blev udgivet under pseudonymet Pierre Andrezel.

Anonymitet

For andre har det været et ønske om at kunne forblive anonym. Et godt, nutidigt eksempel på det er den italienske forfatter, Elena Ferrante. Der er gjort mange forsøg på at afsløre hendes identitet, men indtil nu er det ikke lykkedes.

Andet erhverv

En del forfattere har et almindeligt, borgerligt erhverv som baggrund, men har forfattergerningen som hobby. For ikke at blande de to verdener sammen vælger forfatteren så at have et andet navn. Et eksempel herpå er den svenske krimiforfatter, Arne Dahl, som dækker over litteraturkritikeren, Jan Arnald.

Under dække

Der skal nævnes et par forfattere, der skriver erotisk litteratur og som er udgivet under pseudonym. Succesforfatteren, E.L. James, der fik verdensomspændende succes med sine bøger om Christian Grey, hedder i virkeligheden Erika Leonard. Den danske pendant til det hedder Sille Justesen, men har udgivet foreløbig tre erotiske romaner under forfatternavnet S. J. Hooks.

Forenet forfatterskab

Fællespseudonym forekommer, når to eller flere forfattere skriver en eller flere bøger sammen og vælger at have et fælles forfatternavn. Et par gode eksempler er den svenske succesforfatter, Lars Kepler, som dækker over ægteparret Alexander og Alexandra Coelho Ahndoril. De er svenske, men et godt, dansk eksempel er Marianne Kainsdatter, som er fællespseudonymet for Svend Åge Madsen og hans kone, Lise Madsen.

Andre genrer

Andre typer er forfattere, der er kendte for en bestemt type litteratur, men som ønsker at eksperimentere med andre, i nogle tilfælde mere underlødige, genrer. Et aktuelt, dansk eksempel er Jens Christian Grøndahl, som i 2013 skrev romanen, ”Det godes pris” under pseudonymet, Christian Tornbakke, og som med det pseudonym fik Politikens anmelder op i det røde felt.

Forfatteren til successerien om Harry Potter, J. K. Rowling, skrev siden nogle krimier under pseudonymet, Robert Galbraith.

Overraskende alias’er

Og endelig er der en stribe forfattere, der den dag i dag stort set kun er kendt under deres pseudonym. Tag bare George Orwell, hvis klassiske romaner, Animal Farm og 1984 stadig læses. Hvor mange ved, at hans rigtige navn var Eric Arthur Blair?

Mark Twain
Mange har med stor fornøjelse læst den klassiske roman, Huckleberry Finn af Mark Twain uden at vide, at forfatterens rigtige navn var Samuel Longhorn Clemens og at Mark Twain er en markering for dybgangen på et skib. Mark Twain benyttede i øvrigt et par andre, finurlige aliasser: W. Epamimondas Blab og Thomas Jefferson Snodgrass.

Carit Etlar
Det samme gælder forfatteren til romanerne Gøngehøvdingen og Dronningens vagtmester, Carit Etlar, hvis borgerlige navn var Johan Carl Christian Brosbøll.

Hans Fallada
I Tyskland var Hans Fallada stor forfatter under Weimarrepublikken, og hans pseudonym er en sammensætning af to navne fra Grimm’s eventyr. Han blev kendt for en række romaner, der stadig læses: ”Lille mand hvad nu” fra 1932 og ”Alene i Berlin” fra 1947. Hans oprindelige navn var Rudolf Wilhelm Friedrich Dietzen.

Kurt Tucholsky
Mens vi er ved forfattere i Weimarepublikkens Tyskland, kommer vi ikke uden om Kurt Tucholsky, hvis essay om satire fra samlingen, ”Tiden råber på satire”, burde være pligtlæsning i den aktuelle krænkelsesdebat. Tucholsky skrev samtidigt under flere pseudonymer ud over sit eget navn. Han hed også Peter Panter, Ignaz Wrobel, Teobald Tiger og Kaspar Hauser, og hver karakter havde sin egen stil. På den måde kunne han også diskutere med sig selv, hvad han af og til gjorde.

På den måde findes der mange forfattere og journalister, der skriver under pseudonym af mange forskellige årsager. Men det væsentlige må vel være, om de skriver nogle bøger, som folk har lyst til at læse og som bibringer litteraturen nogle nye og interessante vinkler, eller blot lidt spænding og fornøjelse.

Materialer