God jul
God jul

Giv en god bog i julegave - ægte offline glæde

05.12.17
Det er et hit både at få og give en bog i julegave og her kan du læse om hvilke bøger der er ligger på Top 10 listen på biblioteket lige nu.

En kogebog? En biografi? En havebog, en god roman eller en historisk bog?

Bøger gør noget særligt ved mennesker. Med en god bog i læsestolen falder roen på én og nye verdener åbner sig - en verden med fantasi, følelser, fordybelse og fængslende magi.

Offline-tid og den analoge verden er i højere og højere kurs og det er netop dét bøger kan. Give fokus, nærvær og retning på opmærksomheden. Vi har brug for et litterært frirum, for at kunne forholde os til den travle verden omkring os.

Hvis du giver en bog i gave, signalerer du, at du ønsker modtageren får en glædesstund med det litterære univers.

Der er ikke noget vi hellere vil end bringe glæde med de gaver vi giver. En bogpakke vil vække jubel. Den vil kunne være en antistress-pille til juledagenes hektiske aktivitet. Modtageren vil med fryd se frem til en juleferie fyldt med gode læsestunder, med den mentale pause-knap trykket ind.

Vil du gerne glæde dine kære med en boggave, men er du i tvivl om, hvad der er særligt populært læsestof lige nu, så kig med på Top 10-listerne nedenfor. Måske du også får ide til en bogtitel der skulle på din helt egen ønskeliste?


Top 10 mest reserverede skønlitterære bøger:

  1. Camilla Läckberg: Heksen
  2. Sara Blædel : Ilkas arv
  3. Elsebeth Egholm: Jeg finder dig altid
  4. Michael Katz Krefeld: Pagten
  5. David Lagercrantz: Manden der søgte sin skygge
  6. Lucinda Riley: Skyggesøsteren: Stars historie
  7. Hanne-Vibeke Holst: Som pesten
  8. Anna Grue: De voksnes rækker
  9. Ken Follett: Den evige ild
  10. Jojo Moyes: I ly for regnen

Top 10 mest reserverede fagbøger:

  1. Jens Andersen: Under bjælken: Et portræt af Kronprins Frederik
  2. Hella Joof: Papmaché-reglen
  3. Svend Brinkmann:
    Gå glip: om begrænsningens kunst i en grænseløs tid
  4. Tom Buk-Swienty:
    Det ensomme hjerte: fortællingen om en musikalsk soldats utrolige odyssé gennem 2. verdenskrig og hans drøm om at blive dansker
  5. Livsmodig
  6. Puk Damsgaard-Andersen: Den sorte kat i Mosul
  7. Hella Joof: Båven om Gud: et kættersk kærlighedsevangelium
  8. Bo Østlund: Modne kvinder
  9. Anette Sams:
    Sandheden om sukker: alt, du skal vide om sukker for at opnå solid sundhed: undgå inflammation, smid kiloene og styr uden om livstilssygdomme
  10.  Lauritsen Malene: Brev til mor: om at komme ovenpå efter en svær barndom

Læs mere om bøgerne nedenfor eller læs anmeldelser af bøgerne på Litteratursiden eller Forfatterweb.

Rigtig god jul og god læselyst ønsker vi dig her fra biblioteket :-)
Oprindeligt skrevet af gh, Randers Bibliotek.

Materialer