”Lifehacks” og andre gode (spare)tips

15.09.22
Klimakrisen raser, elpriserne stiger og gode råd er (også) dyre. Måske er det på tide at ”hacke” din hverdag - både for din pengepung, din sundhed og klimaets skyld.

NOGET FOR DIG?

Arrangement: Sparetips og mormorliv ved Jane Ibsen Piper

Tirsdag den 6. december kl. 19.00

Besøg Hvidovre Hovedbibliotek og bliv polstret til en sparsom og mere ressourcevenlig tid, når Jane Ibsen Piper fortæller om, hvordan vi kan lære af de gamle dyder - og bruge erfaringerne fra mormors (lange) liv - til at leve enkle, meningsfulde liv.

Denne aften tager vi en tur i tidsmaskinen tilbage til tiden før vaskemaskinen, frysere og telefoner. Og til en tid før plastikemballage, brug-og-smid-væk-tankegang og billigt stangtøj. Der er nemlig meget at lære af de gamle dyder.

 

Hvad er et lifehack? 

Et lifehack er et trick, der kan gøre hverdagen lettere. Det er et godt råd eller en genvej, der demonstrerer, hvordan du kan gøre tingene på en mere effektiv og smart måde.

Et lifehack kan være små justeringer, der fx kan gøre det nemt at spare på strømmen, hvordan du kan forlænge mobilens levetid eller måske en foldeteknik, der skaber mere plads i strømpeskuffen.

Få gode råd og sparetips

Med de tårnhøje elpriser i tankerne har vi samlet en række gode links og bøger, der kan hjælpe dig med at gør tingene smartere. Få f.eks. idéer til, hvordan du kan spare på strømmen uden, at du behøver at skulle sidde og læse den nyeste Murakami-bog med en pandelampe.

På biblioteket har vi et stort udvalg af digitale og fysiske magasiner, hvor du kan finde inspiration til flere hacks, bl.a. Forbrugerrådet Tænk - der ofte er proppet til bristepunktet med gode råd og vejledninger, såsom: Spar penge i hverdagen: Her er vores bedste sparetips

Læs dig til flere besparelser

Få flere ideer til gode spare-hacks i boglisten nederst på siden.

Materialer