Foto af høretelefoner

Nørderi i øregangene

03.04.20
Podcasts på eReolen om alt fra dyreliv i baghaven, genforeningen i Sønderjylland til Danmarks EM-triumf i 1992.

Tæt på naturen

Hele familien kan komme 'Tæt på naturen' med naturformidler Anders Kofoed, der går på opdagelse i baghaven, storbyen og skoven og ser hvilket dyre- og naturliv som udfolder sig disse steder. 
 

100 Danmarkshistorier

I '100 Danmarkshistorier' fortæller forskere om danmarkshistoriens vigtigste begivenheder og tematikker fra Grundloven til Beatlemaniaens indtog i Danmark. Indtil videre er der 10 episoder tilgænglige. Podcastserien er baseret på bogserien '100 Danmarkshistorier' som findes som ebøger og lydbøger på eReolen.
 

I sportens tegn

Dyk ned i sportens verden med podcasts om fodbold og boksning. I '1-0 til Danmark' får fodboldnørderiet frit løb. Podcastens 11 episoder gennemgår det danske herrelandshold i fodbold og dets deltagelser i EM- og VM-slutrunder siden 1984. Hør podcasten '100 års boksning i USA' hvor boksning danner rammen om USAs historie. Hvert episode portrætterer et årti ved at fortælle om de største stjerner, race- og klassekampe og begivenheder som har været med til at forme boksehistorien.
 

True crime

Hvis du ikke kan få nok af krimier kan 'Genåbnede kriminalsager' være et godt lyt værd. Her gennemgår leder af Politimuseet, Frederik Strand, forskellige kriminalsager omhandlende seriemodere, voldtægtssager og det der skulle have været den perfekte forbrydelse, som endte i en menneskejagt. Frederik Strand har desuden også skrevet flere bøger, som er tilgængelig som ebøger.
 

Verdenslitteraturens højdepunkter

Podcasten '50 værker' er til dig, som gerne vil blive klogere på bøgernes verden, uden at skulle læse sig igennem flere tusinde sider faglitteratur. Få en introduktion til kendte, klassiske forfatterskaber såsom Astrid Lindgren og Pippi Langstrømpe eller Arthur Conan Doyle og Sherlock Holmes.
 

Kom i gang med eReolen

 

Hør bibliotekets egen podcast:

Rejser i tid og rum
En podcast om de mest nørdede, sære og dystre sider af populærkulturen. Lyt med når værterne Mette Klein og Teddy Tofte borer sig ned i et emne - hver gang med en spændende gæst.

Materialer