nye børnebøger i juli
nye børnebøger i juli

Nye børnebøger i juli

11.07.18
Læs anmeldelser af de nyeste indkøbte bøger til børnebiblioteket.

Stjålen magi
Trudi Canavan: ”Stjålen magi” og ”Magiens spor” (1. og 2. del af Tusindårsreglen)
Trudi Canavan, som vi blandt andet kender fra den supergode serie ”De sorte troldmænd”, får nu oversat endnu en serie til dansk. Første del er opdelt i to bøger på dansk. På engelsk er der kommet tre bøger og fjerde del kommer i 2019. Fantasy fra 12 år.
Først møder vi Tyen, som læser arkæologi og trolddom. Ved en arkæologisk udgravning finder han en magisk bog. Det er en kvinde lavet om til en bog, hun kalder sig Vella. Når Tyen rører ved bogen, kan hun læse hans tanker og skriver svarene i bogen. Tyen gemmer bogen, og må på flugt fra andre troldmænd, som vil have fat i bogen. Derefter møder vi Rielle, som holder sine magiske evner hemmeligt. Hun havner i en uheldig situation, som afslører at en forleder er i byen. En forleder er en person, der lokker folk til at bruge magi. Samtidig møder hun maleren Izare, som hun bliver hemmeligt forelsker i. Desværre slipper både Tyens og Rielles hemmeligheder ud og det får dramatiske konsekvenser for dem begge.

Jeg er faret vild
Gayle Forman: Jeg er faret vild
Hjerteskærende og tankevækkende bog om at finde et ståsted i livet. Om familieforhold, homoseksualitet og identitet. De tre unge kommer alle fra familier med forskellige baggrunde. Freya er halv etiopisk, Harum er fra en pakistansk muslimsk familie og Nathaniel er en hvid amerikansk dreng. Temaet er, hvordan man finder vej i livet og genfinder sin identitet, når man har oplevet tab. Velskrevet og hurtigt læst, men med masser af stof til eftertanke.
Til unge og ya.

Tæsk og tuba
Jesper Roos Jacobsen: ”Tæsk og tuba” og ”Pokaler og puddelhund” (1. og 2. del af Bækager Boldklub)
Det er sjov, finurlig og meget vellykket start på en ny serie, der i tonen er helt "Ole Lund Kirkegaardsk" og som rummer masser af humor i de lidt skæve tegninger. Om man er til fodbold eller ikke, betyder ikke så meget, når man læser bøgerne om Bækager Boldklub. De er for alle, der kan lide sjove bøger. Kan læses fra 9 år.

Magiske møgunger
Neil Patrick Harris: De magiske møgunger (1. del af serie)
Ja, den Neil Patrick Harris. Underholdende magisk fortælling om at livet er magisk, selvom man måske ikke tror på magi. Undervejs er der små øvelser til nemme tricks og der er også gåder spredt ud over hele bogen, som læseren kan hygge sig med. Sproget er let og nemt at forstå, dog skal man være opmærksom på at forfatteren stiller opgaver undervejs - hvilket er meget sjovt. Fra 9 år.

Lær engelsk med Mimbo Jimbo
Jakob Martin Strid: Lær engelsk med Mimbo Jimbo
"Lær engelsk med Mimbo Jimbo" er en billedordbog med udgangspunkt i Mimbo Jimbos univers. Hvert opslag har en side fra de forskellige historier om Mimbo Jimbo og på modsatte side er der 6-8 tegninger fra episoden med det danske og engelske ord ved siden af. På den måde ikke en ny historie, men brug af tidligere Mimbo Jimbo historier til at lege med det engelske sprog.
Fra 4 år og købt til sprog i første omgang.

Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder
Benjamin Alire Sáenz: Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder
Ari, kort for Aristoteles, lever en enspænder-tilværelse med sin mor og far som eneste venner. Det generer ham ikke, men da han bliver venner med den jævnaldrende dreng Dante, ændrer tingene sig. De to drenge oplever verden sammen og opdager universet sammen. Aris følelse af at være forkert svinder langsomt, efterhånden som venskabet med Dante udvikler sig.
En smuk og velskrevet bog primært for unge, men også til andre der holder af en tankevækkende historie, om at finde sig selv og om at finde kærlighed. Om identitet, venskab og forelskelse. Om at turde at elske og om at give plads til kærligheden uanset hvilken form den kommer i.
Til unge fra 13 år

Witch - grøn magi
Lene Kaaberbøl: W.I.T.C.H.

Anmeldt af Annika /børnebiblioteket
 

 

Materialer