Nyt år - ny dig

Nyt år - ny dig?

06.01.20
Tærsklen ind til et nyt år er brolagt med gode intentioner. Bogtips til, hvordan du holder fast i dem.

En måneds juleri med alt for meget stress, for meget sukker, alkohol og et uhæmmet forbrug, gør nytåret til et tilfældigt, men oplagt skæringspunkt for en ny begyndelse.

Du har sikkert også dit eget nytårsforsæt og drømmer om et 2020 med en sundere kost, mere motion, bedre økonomi, læse flere bøger osv. Alle de gamle travere.

Vi har bøgerne om de fleste emner. Kom ind og spørg os til råds om den bedste bog, der passer til netop dit nytårsforsæt.

Forandring kræver forberedelse

Vi præsenterer derfor lidt generel inspiration til, hvordan du bliver klar til at overholde dine individuelle nytårsforsæt, og hvordan du kan holde fast i dem.

Prioritering - valg kræver fravalg

Nytårsforsætter handler ofte om noget, man vil gøre mindre (spise, ryge, være online) eller mere (motionere, læse bøger, se venner), og så er prioritering alfa og omega.

Indstilling - forandring starter i dit hoved

For at kunne prioritere, skal du selvfølgelig have gjort dig klart, hvad dine mål og værdier er. Ydre forandringer er ikke meget værd, hvis de ikke afspejler en indre balance.

  • I bogen Lev mere tænk mindre kan du læse psykolog Pia Callesen anvisninger på, hvordan du ved teknikker fra metakognitiv terapi bliver bedre til at droppe grublerierne og styre uden om de depressive tankers onde spiral.
     
  • I bogen Stå fast er psykologen Svend Brinkmanns budskab, at livet handler om at droppe forestillingen om evig forandring og affinde sig med og stille sig tilfreds med sig selv.

Forberedelse og prioritering er altså vigtig, når du skal i gang med forandringer. Men hvordan holder du styr på, om du lykkes med dit nytårsforsæt?

Der har sikkert ligget mange fitnessure og sportstrackere under juletræerne i år, og din mobiltelefon giver mulighed for masser af apps, hvor du kan følge fremskridtet i alle tænkelige nytårsforsæt, du måtte have.

Den analoge metode - dagbogen

I takt med, at vi bliver mere opmærksomme på, at der også er en bagside af den teknologiske medalje, hvor vi er online hele tiden, Har den gammeldags dagbog fået ny opmærksomhed. Her stiller moderne mennesker imidlertid også krav til effektivisering, og metoden "Bullet journal" går ud på i punktform at holde orden i dit liv og dine tanker.
 

Materialer