Foto af børn med telefon

eReolen Go har fået ny app

06.05.20
Kender du eReolen Go? Det er bibliotekernes tjeneste med ebøger og lydbøger til børn i alderen 7-14 år. Netop nu har vi lanceret en ny app til eReolen Go. 

Den nye app er selvfølgelig stadig proppet med bibliotekernes ebøger, lydbøger og podcasts til børn. Det er blot brugeroplevelsen, der er blevet optimeret.

Med den nye app får børnene bl.a.:

  • Downloadfunktion, så de kan læse og lytte offline
  • Endnu mere læseinspiration, så det bliver lettere at finde frem til den bog, de vil læse
  • Forbedret søgefunktion - herunder mulighed for at filtrere og afgrænse på lix-tal
  • En forbedret lydbogsafspiller med justerbar hastighed og sleeptimer

Hent appen i Google Play eller App Store i dag.

Bemærk, at den nye iOS-app i første omgang kun vil være tilgængelig på iPhones og iPads med iOS version 11 og derover. 

Vejledning:

Se denne læseguide til eReolen Go's nye app