
Hold dig frisk - på tur i din kommune
Hold dig frisk – på tur i din kommune er en kursusrække, som består af 8 kursusgange. På kursusrækken inviterer vi dig ind i nye fællesskaber via lokale foreninger og ildsjæle – altid i selskab med andre seniorer. Du får mulighed for at prøve nye aktiviteter og komme på tur i lokalområdet. Alt sammen noget, som hjælper dig til at holde dig frisk og rørig hele livet.
Er det noget for mig?
Kurset er henvendt til dig, der netop har forladt arbejdsmarkedet eller dig, som har været pensionist i nogle år, og ønsker at orientere dig i, hvilke muligheder der er i Hvidovre Kommune for at holde dig frisk.
Kom alene eller ta’ din nabo eller ven under armen.
Tilmelding
Du kan købe billetter til hele kursusrækken 150 kr. (+5 kr. i gebyr)
(UDSOLGT)
Købe billetter til enkelte arrangementer 25 kr. (+5 kr. i gebyr)
(Enkelte arrangementer tilbage)
Billetterne kan købes via ovenstående links eller på biblioteket.
Kurserne
(Der serveres en let anretning til alle arrangementerne)
Nye trin og linedance
Koordination, balance og ikke mindst store smil – det er blot lidt af det, du vil møde, når linedanceunderviser, Steen byder op til dans. Du behøver ikke at have erfaring med linedance for at kunne deltage. Husk tøj der er rart at bevæge sig i.
Tid: onsdag den 15. marts 2023 kl. 16.00-19.00
Mødested: Aktivitetscentret, Hvidovregade 49, 2650 Hvidovre
Kom bag kulisserne i det nye kulturhus
– og slut dagen af med yoga for begyndere. Vi starter med rundvisning i Teater Vestvolden og Kulturhus Risbjerggaard herefter guider yogainstruktør Piear os gennem stoleyoga, hvor din balance, smidighed og koordination bliver trænet. Husk tøj der er rart at bevæge sig i.
Tid: onsdag den 22. marts 2023 kl. 16.00-19.00
Mødested: Kulturhus Risbjerggaard, Hvidovrevej 243, 2650 Hvidovre
Hold krop og hoved i gang med Dance N’ Fun
Få let sved på panden og grin på læben, når foreningen Dance N’ Fun byder op til diskodans og lanciers. Alt foregår på begynderniveau, så alle kan være med. Husk tøj der er rart at bevæge sig i.
Tid: onsdag den 29. marts 2023 kl. 16.00-19.00
Mødested: Aulaen på Avedøre Bibliotek og Kulturhus, Hovedstien 10, 2650 Hvidovre
Fællessang og fællesskab
At synge er godt for sindet, men vidste du, at det faktisk også er godt for dine lunger, din stemme og hjerne? Kom med når vi synger sammen – akkompagneret af Helle fra Hvidovre Hovedbibliotek.
Tid: onsdag den 12. april 2023 kl. 16.00-19.00
Mødested: Hvidovre Hovedbibliotek, Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre
Kom med under jorden?
Hvad bliver der gjort, når skybruddet sætter ind? Det vil Morten fra HOFOR fortælle om, når han åbner op for porten og tager os med på tur til Kystagerparkens underjordiske bassin.
For at få adgang til bassinet, skal du ikke være gangbesværet, da du skal gå baglæns ned ad en skråtstillet stige, og du bør ikke lide af højdeskræk. Vi anbefaler vandtætte støvler (gummistøvler), da der er lidt vand og slam i bunden.
Tid: onsdag den 19. april 2023 kl. 16.00-19.00
Mødested: I krydset ved Ndr. Kystagervej og Schradersvej, 2650 Hvidovre.
Fortællinger om stationsbyen i Avedøre
Kom med Bitten fra Forstadsmuseet giver et indblik i stationsbyens historie. Vi slutter af i Avedøre Bibliotek og Kulturhus. Husk gode sko at gå i.
Tid: onsdag den 26. april 2023 kl. 16.00-19.00
Mødested: Aulaen på Avedøre Bibliotek og Kulturhus, Hovedstien 10, 2650 Hvidovre
Sky-tur ved Bakke Top Trine
Vi går en tur i naturen, og undervejs vil vi høre tekster, der passer til stedet. Der vil være lette fysiske øvelser samt små mentale øvelser. Det hele foregår i et meget roligt og nærmest meditativt tempo, hvor der er plads til refleksion og følelser kombineret med bevægelse.
Tid: onsdag den 3. maj 2023 kl. 16.00-19.00
Mødested: Quark Naturcenter, Avedøre Tværvej 56, 2650 Hvidovre
Madworkshop og hjernevenlig mad med Hvidovre Madfællesskab
Kom hjem med ny inspiration til det grønne og hjernevenlige køkken, når diætist Louise holder oplæg, og Laila fra Hvidovre Madfællesskab laver mad sammen med os. Vi spiser et måltid mad sammen.
Tid: onsdag den 10. maj 2023 kl. 16.00-19.00
Mødested: Aktivitetscentret, Hvidovregade 49, 2650 Hvidovre
I tilfælde af kraftig regn kan vi være nødsaget til at aflyse enkelte arrangementer.
Vil du høre mere? Kontakt Aktivitetscentret på tlf. 41 32 06 12
Stor tak til alle vores samarbejdspartnere – som dette forår er:
Hvidovre madfællesskab, Kulturhus Risbjerggaard, Aktivitetscentret i Hvidovregade 49, Sundhedscentret, HvidovreBibliotekerne, HOFOR, Quark, Dance N’ Fun og Forstadsmuseet.