Jeg håber, der er bibliotek i paradis

11.05.21
Vi mindes præsten og forfatteren Johannes Møllehave, som er død efter længere tids sygdom. Han blev 84 år gammel.

Fængselspræst og forfatter

Johannes Møllehave var kendt som præst, forfatter, digter, debattør, foredragsholder og provokatør.

Han blev teologisk kandidat i starten af 1960erne og fungerede siden som præst flere steder, blandt andet i Vridsløse Statsfængsel. Men ved siden af sin præstegerning skrev han en lang række digte og romaner - og han modtog flere store litteraturpriser, heriblandt De Gyldne Laurbær (i 1980).

Jeg håber, der er bibliotek i Paradis

Efter flere blodpropper og en hjerteoperation, stoppede Johannes Møllehave med at holde foredrag i 2008. I den forbindelse, gav han et interview til Kristeligt dagblad. Her snakkede han bl.a. om døden. - "Jeg gør mig ikke så mange tanker om paradis. Det eneste, jeg håber, er, at der er et bibliotek, for det kan jeg ikke undvære", sagde han. Læs hele interviewet her.

Johannes Møllehave skrev over 135 bøger. Se et udvalg af og om ham herunder.

Æret være Johannes Møllehaves minde.

Materialer