Covid-19: Hygiejne på biblioteket

13.08.20
HvidovreBibliotekerne følger myndighedernes retningslinjer og anvisninger for at forebygge spredning af coronavirus

Hold afstand og begræns fysisk kontakt

Husk at holde afstand fra personalet og fra andre lånere. 

God håndhygiejne

Personalet vasker deres hænder eller bruger håndsprit hyppigt. Vi har stillet håndsprit op ved indgangen til biblioteket og ved siden af selvbetjeningsmaskinerne. Sprit venligst dine hænder af både ved ind- og udgang af biblioteket, samt inden og efter brug af selvbetjeningsmaskinerne. Vi har også stillet engangshandsker frem til betjening af selvbetjeningsmaskinerne.

Rengøring af hyppigt benyttede overflader

Vi kører to timers rul på hovedparten af rengøringen. Det selvbetjente bibliotek er kun åbent to timer før og to timer efter bemandet åbningstid, så der kan gøres rent i samme turnus.

Mindst 4 kvm pr person

Der må maximum være 100 personer på Hovedbiblioteket og 40 personer på Avedøre Bibliotek og Kulturhus ad gangen.

Ingen adgang hvis du har symptomer på infektion med coronavirus

Du ikke må komme ind på biblioteket, hvis du har symptomer på infektion med coronavirus. Hvis du har tør hoste, feber, eller vejrtrækningsbesvær, skal du blive hjemme indtil to døgn efter du ikke længere har symptomer på sygdom.

Kontakt biblioteket via e-mail eller telefon, hvis du er forhindret i at hente- eller aflevere materialer, fordi du er coronasmittet eller er i en særlig risikogruppe - vi prøver at finde en god løsning.

Følg personalets anvisninger

Vi følger myndighedernes retningslinjer og det betyder, at biblioteket fungerer anderledes i denne fase af genåbningen. Personalet håber på din forståelse, og at du støtter op om de forebyggende tiltag. 

Retningslinier

Retningslinjer for kulturinstitutioner, hvor publikum bevæger sig rundt (PDF)
opdateret d. 22. juni 2020

Tags