Har du reserveringer du ikke længere skal bruge?

15.05.20
Så kan du nemt slette dem og gøre den næste i køen glad.

Vi vil meget gerne finde de reserveringer frem, du glæder dig til - men skulle du have reserveret noget, du ikke længere har brug for, så slet det og lad andre låne materialet. Så skal de ikke vente så længe.

Du kan nemt slette dine reserveringer enten her på hjemmesiden eller via Biblioteket app'en.

Sådan gør du - hjemmesiden

Log på som du plejer og klik dig ind på 'Min konto'. Under punktet 'Reserveringer i kø' kan du sætte hak i de reserveringer, du ikke længere har brug for og klikke på 'Slet reserveringer'.

Sådan gør du - Biblioteket app'en

Log på Biblioteket app'en som du plejer og find 'Min side'. Under punktet reserveringer kan du sætte hak i de reserveringer, du ikke længere har brug for og klikke på 'Slet reserveringer'.

Mange tak for hjælpen