HvidovreBibliotekerne har åbent!

17.04.21
Du kan nu komme på biblioteket igen, dog med nogle restriktioner.

Du skal:

  • Have et gyldigt coronapas og medbringe id, f.eks. dit sundhedskort eller et kørekort. Hav det gerne klar, inden du kommer ind ad døren. Børn under 15 år er undtaget.
  • Bære mundbind eller visir, også selv om du har et gyldigt coronapas. Børn under 12 år er undtaget.

Du kan:

  • Bruge biblioteket næsten som du plejer. Du er velkommen til at tage ophold, læse avisen, eller lave studieopgaver.
  • Du kan også benytte print og pc’er på biblioteket.

Du kan desværre ikke:

  • Lege med legetøj i børnebiblioteket.
  • Benytte den selvbetjente åbningstid på Hovedbiblioteket.

Coronapas

Dit coronapas indeholder en af de nedenstående oplysninger:

  • Du er færdigvaccineret, dvs 14 dage efter dit sidste vaccinationsstik
  • Du har haft corona inden for de seneste 14-180 dage
  • Du er testet negativ inden for de seneste 72 timer

Børn under 15 år skal ikke vise coronapas.

>> Læs mere om coronapasset

Aflevering

Du har mulighed for at aflevere i forhallen på Hovedbiblioteket eller for at aflevere i vindfanget på Avedøre Bibliotek og Kulturhus uden coronapas. Du har desværre ikke mulighed for at få en kvittering.

>> Læs mere om aflevering efter nedlukningen

Kan jeg hente reserveret materialer uden coronapas?

Hvis der er tid, kan personalet hente eventuelle reserveringer, som du har foretaget hjemmefra, til dig.
Er der travlt, kan du blive bedt om at komme igen senere.

Avedøre Bibliotek og Kulturhus

Avedøre Sogn er nedlukket, og det betyder desværre, at vi ikke åbner op på Avedøre Bibliotek og Kulturhus, før sognet bliver åbnet igen.

Retningslinjer

Vores retningslinjer ændres løbende, så det er en god ide at kigge på hjemmesiden her inden du begiver dig en tur på biblioteket. Du er også altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon, hvis du har spørgsmål.

Vi arbejder hele tiden på at gøre jeres biblioteksbesøg så gode og sikre som muligt, og vi overholder naturligvis de retningslinjer sundhedsmyndighederne og Hvidovre Kommunes Beredskab udstikker.

Vi håber at I vil hjælpe os og væbne jer med tålmodighed, hvis tingene tager lidt længere tid, end de plejer.

- Vi har glædet os til at byde jer indenfor igen.

Tags