Solskikkesnor bliver udleveret til en borger. Foto Nikolai Linares
Solskikkesnor bliver udleveret til en borger. Foto Nikolai Linares

Personer med usynlige handicap får en hjælpende hånd

13.03.23
Har du eller dine nærmeste brug for ekstra hensyn?

Hvidovre Kommune er blevet en del af solsikkeprogrammet. Det betyder, at borgere med et usynligt handicap har mulighed for at hente solsikkesnoren gratis på b.la. bibliotekerne. Du skal blot henvende dig i informationen og bede om at få snoren udleveret. 

Solsikkesnoren kan også hentes i Borgerservice eller Sundhedscentret, eller som armbånd i svømmehallerne.

Hvad er Solsikkesnoren?

Solsikkeprogrammet er en ordning, der skal øge opmærksomheden på mennesker med skjulte handicap og gøre dem synlige. Det bliver de ved hjælp af solsikkesnoren – en grøn nøglesnor med gule blomster – som signalerer til omverdenen, at personen, der bærer den, har et usynligt handicap og kan have behov for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp. Solsikkesnoren kan bæres af alle, der lever med et usynligt handicap. Det kan fx være ADHD, autisme, tourettes, hjerneskade eller angst. 

Snoren kan bæres om halsen eller fremvises, hvis man ønsker at signalere til omverdenen, at man kan have behov for ekstra tid, forståelse, tålmodighed eller hjælp.