Print, kopi, scan og fax

21.07.20
For at printe og kopiere på biblioteket skal du oprette en printkonto.

Sådan opretter du en konto | Print | Kopi | Problemløsning | Scan | Fax

For at printe og kopiere på biblioteket skal du oprette en printkonto, hvor du kan logge ind og sætte penge ind. Der findes scanner på begge biblioteker. Du kan også få sendt eller vi kan modtage en fax i Informationen på Hovedbiblioteket.

Log ind på din printkonto

Sådan opretter du en konto

For at oprette en konto kræver det, at du har adgang til internettet. Du kan enten bruge bibliotekets publikumsmaskiner eller din egen pc hjemmefra.

Opret din konto og sæt penge ind med et betalingskort

Har du ikke en e-mailadresse eller et betalingskort, kan du få oprettet en konto i Informationen på biblioteket.
Du kan overføre minimum 10 kr. og maximum 200 kr. til kontoen. Det indsatte beløb kan herefter bruges til både print og kopiering på begge biblioteker i kommunen. 
Du kan både printe i sort/hvid og i farver på begge biblioteker. Prisen for print og fotokopi er den samme.

Print

Når du forsøger at printe på bibliotekets publikumsmaskiner, vil du automatisk blive gjort opmærksom på, at du skal bruge en konto. Når du har oprettet en konto, printer du som du plejer og følger de instrukser, der står på skærmen. For at hente dit print skal du logge dig ind med din e-mailadresse/dit brugernavn og kodeord på print- og kopimaskinen. ​Print og kopi er på eget ansvar og du hæfter selv for eventuelle fejlprints eller -kopier.

Kopi

Når du kopierer, skal du logge ind med din e-mailadresse/dit brugernavn på print- og kopimaskinen. Print og kopi er på eget ansvar og du hæfter selv for eventuelle fejlprints eller -kopier.

Priser på print og kopi

A4 sort/hvid: 1,50 kr.
A3 sort/hvid: 3,00 kr.
A4 farve: 5,00 kr.
A3 farve: 10,00 kr

Problemløsning

Jeg har en konto, men printet/kopien kommer ikke ud?

Hvis der ikke er penge på din konto, kan du ikke printe. Der kan gå lidt tid, før der kommer en fejlbesked på skærmen. Når du forsøger at kopiere og ikke har flere penge på kontoen, kommer der en besked i den boks, hvor du tastede din e-mailadresse/dit brugernavn og kodeord ind.

Se hvor mange penge, der er på din konto

Log på med din e-mailadresse/dit brugernavn og kodeord - her kan du se din saldo. Det er også her, du kan indsætte flere penge.

Scan

Der findes scanner på begge biblioteker. Der kan kun scannes til usb-nøgle. Spørg i Informationen, hvis du mangler en usb-nøgle.

Fax

Hvis du vil sende eller modtage en fax, skal du henvende dig i Informationen på Hovedbiblioteket.

Til Danmark:
Første side: 10,00 kr    
Efterfølgende sider: 5,00 kr

Til Europa:
Første side: 20,00 kr    
Efterfølgende sider: 5,00 kr

Til øvrige lande:
Første side: 30,00 kr    
Efterfølgende sider: 5,00 kr

Fax, der ikke når frem: 5,00 kr 

Modtagelse af fax:
Første side: 5,00 kr    
Efterfølgende sider: 1,00 kr