Regler for brug af bibliotekerne
- Alle kan gratis bruge bibliotekets almindelige tilbud.
- Biblioteket kan opkræve betaling for prints og fotokopier samt for andre særlige ydelser, bestilt af brugeren.
- Bibliotekets almindelige ordensregler og personalets henstillinger skal følges. Personalet er bemyndiget til at bortvise en bruger, hvis ordensreglerne ikke overholdes. Det samme er vagten i den selvbetjente åbningstid på Hovedbiblioteket.
- Du kan oprette dig som låner med NemID på hvidovrebib.dk, hvis du er fyldt 18 år. Du kan også henvende dig personligt på biblioteket og vise sundhedskort suppleret med anden legitimation, så vidt muligt billedlegitimation.
- For børn og unge under 15 år kræves, at en af forældrene eller værge underskriver en indmeldelsesblanket, som medbringes sammen med barnets sundhedskort.
- For firmaer og institutioner – kontakt os for at aftale nærmere.
- Meddelelser fra biblioteket sendes så vidt muligt elektronisk til dig, hvis du har oplyst e-mail og/eller dansk mobilnummer.
- Det er dit ansvar at sikre, at e-mailadresse og/eller mobilnummer til enhver tid er korrekt.
- Der er adgang for alle indmeldte brugere over 15 år med sundhedskort. Scan sundhedskortet i kortlæseren ved indgangen for at komme ind og indtast din firecifrede pinkode.
- Sundhedskortet skal forevises på forlangende. Fremvises det ikke, kan bortvisning finde sted.
- Børn og unge under 15 år skal følges med en person over 18 år, der har adgang. Personen har ansvaret og må ikke lade børnene være alene på biblioteket.
- Det er ikke tilladt at lukke andre personer over 15 år med ind på biblioteket. Dog kan handicappede medbringe hjælper/ledsager.
- De anvendte sundhedskort logges. Loggen er kun tilgængelig ved begrundet mistanke om hærværk, tyveri eller andre strafferetlige forhold på et givent tidspunkt.
- Data gemmes ikke længere end 30 dage, medmindre de indgår i en efterforskning.
- Vinduer og branddøre må ikke åbnes.
- Biblioteket skal forlades efter højtalerbesked om lukketid.
- Ved helligdage og særlige lejligheder kan der være begrænset adgang eller lukket. Det vil fremgå af hjemmesiden og af opslag.
- For at låne skal du være oprettet som låner og have en selvvalgt pinkode.
- Børn og unge under 15 år kan vælge at bruge sundhedskort eller få et lånerkort.
- Forældre kan låne til deres barn på barnets lånerkort.
- Sundhedskortet og lånerkortet er personligt og må ikke bruges af andre end dig.
- Du er ansvarlig for alle materialer, du låner.
- Bliver sundhedskortet/lånerkortet væk, har du pligt til straks at melde det til biblioteket, som spærrer kortet. Indtil det sker, kan du gøres ansvarlig for et eventuelt misbrug.
- Du kan hente hente app’en Biblioteket til din iPhone eller Android - her kan du søge og bestille materialer samt hente stregkoden til dit lånerkort.
* Kun medarbejdere, der som en del af deres arbejde skal håndtere lånerdata, har adgang til disse data.
* Du kan til enhver tid få oplyst, hvilke data vi gemmer om dig.
* Du kan få rettet eventuelle forkerte data.
* Du kan bede om at blive slettet fra HvidovreBibliotekernes lånerregister, medmindre du har lånte materialer hjemme eller økonomiske udeståender.
* Biblioteket er bemyndiget til at behandle dine personoplysninger og personfølsomme oplysninger med hjemmel i Lov om Biblioteksvirksomhed.
* Bibliotekets materialer er tyverisikrede.
Hvis materialet ikke er bestilt af andre kan alle lån som hovedregel fornys – på biblioteket, ved at ringe til (i den betjente åbningstid) på 3639 2000, via app’en Biblioteket eller på hvidovrebib.dk. Hvis vi har skaffet et materiale hjem til dig fra et andet bibliotek, kan du i nogle tilfælde forny det på biblioteket, det afhænger af ejerkommunen.
- Du kan forny dit lån på biblioteket, på bibliotekets hjemmeside, app'en Biblioteket eller pr. telefon.
- Du kan forny et materiale 3 gange, så længe materialet ikke er reserveret af en anden. NB! hvis du fx fornyer 3 gange lige efter hinanden vil lånetiden i alt kun være en måned.
- Du kan forny materialer selv efter lånetiden er overskredet, så længe det pågældende materiale ikke er reserveret.
- Ved telefonfornyelser og fornyelser via hvidovrebib.dk får du ikke en kvittering, og bibliotekssystemets registrering gælder.
- Fornyelse kan ske på begge bibliotekerne – ikke kun der, hvor materialet er lånt.
- Materialer, som er udlånt, kan reserveres på biblioteket i den betjente åbningstid, via hvidovrebib.dk, via app’en Biblioteket eller på telefon 3639 2000 i den betjente åbningstid på Hovedbiblioteket. Reserveringen registreres på cpr-nummer eller lånernummer.
- Biblioteket sender besked, når materialet kan afhentes.
- Du får besked om din reservering på sms eller mail, hvis du har oplyst e-mailadresse eller dansk telefonnummer og givet samtykke til, at biblioteket må kontakte dig. Du kan også benytte app'en Biblioteket og få notifikationer om reserveringer og afleveringer.
- Et fjernlån er et materiale, som skaffes hjem fra et andet biblioteksvæsen end HvidovreBibliotekerne.
- Fornyelse af fjernlån kan ske, hvis oprindelsesbiblioteket tillader det, dog maksimalt i 2 ekstra låneperioder, og kun hvis fornyelse sker rettidigt.
- Fornyelse sker med forbehold. Ejerbiblioteket kan vælge at hjemkalde, hvis materialet er reserveret af anden låner. Hermed forkortes lånetiden.
- Overskrides lånetiden, skal der betales gebyr efter gældende takst, også selvom du ikke har modtaget en påmindelse eller en hjemkaldelse - se gældende satser.
- Biblioteket påtager sig ikke ansvaret for eventuelle gebyrer opstået i den selvbetjente åbningstid, for eksempel ved manglende adgang på grund af defekt sundhedskort.
- Gebyrtaksterne er fastsat af kommunalbestyrelsen.
- Taksterne beregnes efter udlåns- og afleveringsdato, uanset om der er lånt et eller flere materialer.
- Materialer med samme udlåns- og afleveringsdato, der afleveres eller fornys for sent på forskellige datoer, udløser gebyr hver gang.
- Gebyrtaksterne fremgår af oversigt over bibliotekets takster på hvidovrebib.dk.
- Ubetalte gebyrer kan inddrives ved indeholdelse i løn mv. efter reglerne i gældende lovgivning.
- Hvis bibliotekets materialer beskadiges, mistes eller ikke afleveres, skal de erstattes efter takster fastsat af biblioteket.
- Erstatningspriser og omkostninger i forbindelse med bibliotekets hjemkaldelse fremgår af oversigt over bibliotekets takster på hvidovrebib.dk.
- Lånere, der i gentagne tilfælde ikke afleverer lånte materialer, eller afleverer lånte materialer i beskadiget stand, kan udelukkes fra at låne. Udelukkelsen kan opretholdes, indtil materialet er afleveret eller erstattet.
- Lånere, der skylder biblioteket 200 kr. eller derover i gebyrer, udelukkes fra at låne, indtil hele gælden er betalt.
- Brugere med problematisk adfærd i den selvbetjente åbningstid, kan udelukkes fra at bruge den selvbetjente åbningstid på Hovedbiblioteket.
- Biblioteket påtager sig intet ansvar, hvis lånte materialer beskadiger lånerens afspilningsudstyr.
- Kun medarbejdere, der som en del af deres arbejde skal håndtere lånerdata, har adgang til disse data.
- Du kan til enhver tid få oplyst, hvilke data vi gemmer om dig.
- Du kan få rettet eventuelle forkerte data
- Du kan bede om at blive slettet fra HvidovreBibliotekernes lånerregister, medmindre du har lånte materialer hjemme eller økonomiske udeståender.
- Biblioteket er bemyndiget til at behandle dine personoplysninger og personfølsomme oplysninger med hjemmel i Lov om Biblioteksvirksomhed.
Vi gør opmærksom på, at din færden på internettet vil kunne spores tilbage til dig. Efter anmodning fra berettiget myndighed skal vi udlevere oplysning herom.
Når du bruger bibliotekets netværk og/eller computere, skal du udvise ansvarlighed og respekt for andre. Søgninger skal holde sig indenfor den gældende lovgivnings rammer, og fremvisning af pornografiske eller voldelige billeder er ikke tilladt. Overtrædelse af reglerne kan føre til bortvisning og i særligt grove tilfælde kan politiet blive tilkaldt.
Biblioteket er pga. sikkerhedshensyn nu begyndt at blokere hjemmesider og opslag på nettet, som er vurderet upålidelige eller skadelige af vores sikkerhedsleverandør. Hvis der forsøges at tilgå blokeret materiale, vil du få en meddelelse om at systemet har blokeret dit opslag.