Sådan sletter du en reservering

Hvis du ikke længere er interesseret i en reservering, bedes du slette den, så biblioteket ikke bruger tid på at finde den. Du kan slette en reservering via "Min konto".

NB! Manglende titel i lånoversigt
Du vil måske komme ud for, at du ikke se kan se titlen på de lån i din lånoversigt på hjemmesiden, som du havde hjemme d. 8. marts. I stedet kan der stå ”Titlen er ikke tilgængelig". Det har ikke nogen betydning for lånet, og hvis du har brug for at vide, hvilket lån der er tale om, kan du  sammenligne materialenummeret på hjemmesiden med tallet på bibliotekets hvide klistermærke på de materialer, du har lånt. Du kan også kontakte os og fortælle os materialenummeret, så kan vi slå op, hvad det er for en titel.

Sådan sletter du en reservering
Biblioteket bruger desværre en hel del tid på af finde reserveringer frem, som folk af den ene eller den anden grund ikke kommer og henter. Den tid vil vi gerne bruge på noget, borgerne i Hvidovre får mere glæde af.

Derfor håber vi, du vil slette de reserveringer, du ikke længere er interesseret i.

Start med at logge ind og klikke på "Min konto" for at komme ind på din lånerstatus.
I din lånerstatus er der et link, hvor teksten angiver hvor mange reserveringer, du har. Klik på det.
I eksemplet nedenfor skal personen klikke på "1 reservation":

Pil peger på teksten "1 Reservation"

Nu får du vist din reserveringsoversigt.

Sæt hak ud for den reservering, du vil slette. Så kommer der to knapper frem, en rød knap med teksten "Slet valgte reservering" og en grøn knap med teksten "Opdatér valgte reservering". Klik på knappen med teksten "Slet valgte reservering".

I eksemplet nedenfor har personen sat hak ud for reserveringen "Mikael", og de to knapper er nu synlige.

Der er sat hak ud for reserveringen på materialet "Mikael", og der er en rød og en knap over reserveringen

Derefter kommer der en lille blå boks frem, hvor du bliver bedt om at bekræfte, at du vil slette reserveringen. Tryk på "Ja"

Den blå boks vil se sådan her ud:

En lille blå boks med overskriften "Slet reservering" og teksten "Er du sikker på, at du vil slette disse reserveringer" samt en "Ja" knap og en "Annuller" knap.

Når reserveringen er slettet, kommer der en ny blå boks frem. I boksen står der nu "Dine reserveringer er blevet slettet".

Det betyder, at alt gik, som det skulle.

Efter kort tid forsvinder reserveringen fra din reserveringsoversigt.

Tak for hjælpen.