Sådan tilmelder du dig reserveringsmeddelelser og påmindelser

Hvis du har oplyst din e-mail og/eller mobilnummer, sender vi dig en e-mail og/eller sms, når reserveringer er klar til afhentning og når der er 3 dage til et låns afleveringsdato.

Læs nedenfor, hvordan du selv kan oplyse og ændre mobilnummer og e-mail her på hjemmesiden.
 

Sådan tilmelder du dig reserveringsmeddelelser

Start med at logge ind og klikke på "Min konto" (læs her hvordan du logger ind).

Klik derefter på "Redigér brugerprofil":

Pil peger på linket "Rediger brugerprofil" i venstre side af skærmen

Nu åbner en side, hvor du kan ændre dine oplysninger. Du kan bl.a. ændre adresse, e-mail, mobilnummer, telefonnummer m.m.

Når du vil tilmelde dig reserveringsmeddelelser og påmindelser på e-mail og/eller sms, skal du skrive din e-mail adresse i feltet med overskriften "E-mail"  (pil 1) og/eller dit mobilnummer i feltet med overskriften "SMS" (pil 2):

Pile peger på felterne med overskriften "E-mail" og "SMS"

Afslut med at klikke på "Gem" nederst på siden:

Sort knap med teksten "Gem" på

Hvis du skriver både din e-mail adresse og dit mobilnummer, sender vi reserveringsmeddelelser og påmindelser både til din e-mail og som sms til din mobil.

Ansvar

Det er dit eget ansvar at huske at aflevere lån til tiden, uanset om du er tilmeldt påmindelser eller ej.

Det er således også dit ansvar at huske at aflevere til tiden, selvom du er tilmeldt påmindelser og ikke har modtaget en påmindelse fra os. Det kan for eksempel ske, hvis dit teleselskab har tekniske problemer eller biblioteket har tekniske problemer.

Du kan altid se, hvornår et materiale skal afleveres ved at logge ind på hjemmesiden og se lånerstatus.