Leon er amerikaner, men har de sidste 15-20 år boet i Venedig, hvor hun underviser på et amerikansk institut. Hun har dog også brugt tiden til at leve sig ind i den helt specielle venetianske atmosfære og livsstil, og hun formidler den så godt, at en terrasse i Tarm en lørdag eftermiddag forvandler sig til en venetiansk fortovscafé med alle lydene og duftene. Bogen er fra 1992 og er Leons debut, der er fulgt op med foreløbig seks krimier, alle med den sympatiske kommissær Guido Brunetti; flere af dem er heldigvis på vej på dansk. En verdensberømt dirigent dør af cyankalium mellem anden og tredje akt på La Fenice. Brunettis undersøgelser ridser slemt i lakken på den succesombruste afdøde, der har skaffet sig mange fjender i musikkredse. Hans opklaring er utraditionel og knytter sig til den specielle venetianske måde at løse problemer på. Bogen er meget velskrevet, den er letlæst og intrigen er elegant. Leon er langt fra sine landsmænds hårdtslående krimier og meget mere i slægt med den klassiske engelske og franske tradition uden på nogen måde at virke støvet