"Det er mindre psychedelisk rock og mere mørkt alvorligt dansegulv, og selvom der stadig er et flyvsk trommefill og nogle catchy melodiske guitartemaer hist og her, er numrene på Currents i langt højere grad end tidligere bundet op på lavavarme synthesizerflader, der flyder rundt over de stramt spillede tromme-og basgrooves ... Hvor Kevin Parker på pladerne Lonerism og InnerSpeaker i høj grad dyrkede en udpræget naiv lyrisk tilgang, der spillede sammen med den psykedeliske rock på pladerne, har lyrikken på Currents langt mere karakter af at være båret af ret ligefremme break up og post-break up monologer"

"At kalde Tame Impala for blot psych er blevet noget af en tilsnigelse, for der er ikke noget i nærheden af tilbageskuende 60'er-rock som det, vi hørte fra dem på hits som Elephant eller Feels Like We Only Go Backwards. Til gengæld finder man denne gang masser af spacet funk og nutidig r'n'b. For eksempel på Past Life med pitchet robot-vokal, den boblende The Moment eller The Less I Know The Better, der ville have taget kegler på Studio 54. Derudover må den suveræne åbner og førstesingle Let It Happen fremhæves, her finder man nemlig et drive og en iver, som det seneste singleudspil Eventually helt mangler, for godt nok bæres den af en formfuldendt bas, men overordnet set er lige netop den sang mere pæn, end den er spændende. Én svipser ændrer dog intet, for Currents er et sandt svendestykke fra Kevin Parker"

"Man kan sagtens høre, at der er kælet for lyden. Kun den underlige voice-over på 'Past Life' virker underligt malplaceret med sin robotagtige tomgangssnak og kunne med fordel være blevet bag studiets fire vægge. Men bortset fra den er 'Currents' et genreignorant kalejdoskop af særegen vellyd eksekveret med en elegance, jeg godt kan frygte vil blive svær at trylle om til livemagi. Men som landet ligger lige nu, hvor albummet er alt, vi har, er det svært at bede om meget mere"