"Et lydtapet til ensomheden ... Indendørs musik, musik, man kan glo ud ad vinduet til, og musik, man kan slikke sine sår til ... Ensomheden er en anelse for pæn og stilfærdig. Det sukkende i produktionerne og teksterne er til tider decideret ensformigt ... Der, hvor jeg for alvor vågner, er på 'Silver Car Crash', som har en voldsomhed i sig, jeg generelt savner på albummet ... Det her album er bedst, når man kan mærke det smadrede hjerte, det knuste glas fra tragedien og den efterfølgende tilstand, når man er overladt til sig selv"