"Det er en særlig kunst at kunne blæse og have mel i munden samtidig, men Folkeklubben mestrer den ... Kjartan Arngrims mundrette og veloplagte tekster kan både dyrke det lokalpatriotiske anslag og tage forbehold over for det i næsten samme bevægelse. Som i længden ender i et udtryk, hvor hyldesten er forbeholden og kritikken ikke meget mere end et hyggeligt ritual. Paradokset er indlysende. Folkeklubben har overtaget den gamle venstrefløjs kritiske retorik fra Skousen til C. V., men vil gerne rette den andre steder hen. Uden rigtigt at finde et mål ... FOLKEKLUBBEN VIL videre, og de vil frem. Det kan man høre på det på mange måder selvsikre og fornøjelige album. Men hvor Folkeklubben vil hen musikalsk, er sværere at lodde. Lidt pop, lidt rock, lidt folk, lidt Lune Larsens nevøer i fortidens sommerland ... Folkeklubben anno 2016 er et folkeligt og tilforladeligt foretagende. Som det er svært ikke at holde af og svært helt at falde i svime over"