Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Stemningsfuld roman om et barns sommerhusferier. Med faktaafsnit med fauna, flora, historie m.m. om Sejerøbugten. For unge/voksne

Beskrivelse

En roman med to typer kapitler. Langt størstedelen består af ferieminder set med en piges øjne. Hun og hendes familie kommer hvert år til samme sommerhus. Her opstår et magisk ferieland med årelange ferievenskaber, som bogen følger, indtil pigen når puberteten. Der er ikke nogen fortløbende handling, men en række erindringshistorier med pigen som jeg-fortæller. Den anden type kapitler er korte faktaafsnit om Sejerøbugten

Vurdering

En velskrevet bog med fine beskrivelser, samt øjebliksbilleder fra et barns ferieoplevelser. Forfatteren formår at skrive på en måde, så man som læser oplever med barnet - både de mange hverdagsbegivenheder og de mere skelsættende som morens abort, familiekonflikter og pubertetens udfordringer. Bogen har en smuk forside, der billedligt viser sommerhusstemningen. Romanen er også en kærlighedserklæring til Sejerøbugten

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har tidligere skrevet en hyldest/kærlighedserklæring til et område i romanen Koordinater. Barnets overgang fra barn til voksen beskrives fint af Tomas Lagermann Lundme i Amager halshug