Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Uhyggelig og spændende krimi om brandefterforskeren Klara, som sendes til barndomsbyen Lycksele i Sverige sammen med kollegaen og kæresten Sebastian. En 8-årig pige er forsvundet, og hendes forældre findes brutalt myrdet. Der mistænkes samme gerningsmand, som bortførte Klara som barn. For læsere af kriminalromaner

Beskrivelse

Tredje bind i serien "Pyromanen". Første bind hedder Sorger og andet bind Giften. Den forsvundne 8-årige pige ligner Klara til forveksling, og Klara sætter sig for at undersøge sagen til bunds. Men hun oplever et psykisk tilbagefald ved gensynet af sin barndomsby, og Sebastian bliver alvorligt bekymret for hende. Presset stiger yderligere på Klara, da endnu en lille pige forsvinder, og hun må samtidig bekæmpe sine indre dæmoner. Imens kommer hun og Sebastian tættere på en uhyggelig opklaring af Klaras egen bortførelse som barn

Vurdering

Forrygende krimi med et virkelig godt plot. Læseren er underholdt fra første til sidste side. Krimien kan godt læses uafhængigt af de to første i serien, men det anbefales at læse dem først

Andre bøger om samme emne

Der kan sammenlignes med forfatterskaber af fx Julie Hastrup, Elsebeth Egholm og Gretelise Holm