Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Anvendelse/målgruppe/niveau

To bind i en ny serie for børn fra 9-12 år om at være computerspillere på et hold i en turnering. Bøgerne er flot illustrerede og forsiderne ligeså

Beskrivelse

Tim er en hardcore gamer, lyder de første ord på bagsideteksten, og det dækker. Der er to verdener i historien, virkeligheden og spillet, som hedder Galaxy. Illustrationerne i farver, som der er flest af, bruges når vi er i spillets verden. De sort hvide illustrationer viser drengen Tims daglige verden. Tim og hans venner, Croxx, princess, Ludo og Wizard, udgør spilleklanen "De ukendte". I De ukendte bliver de inviteret til at deltage i online turneringen for verdens bedste spillere, og de gennemfører 1 runde. I Gudernes maske er "De ukendte" nået til 2. runde. Tims forældre har opdaget, at han ikke går til sport, som aftalt, men en pige, Anna, som han har mødt på biblioteket, dækker over ham. Jagten på "Gudernes Maske", som er 2. runde i turneringen, kan derfor begynde for Tim og holdet. Sproget fungerer godt og levende, og der er fine spændingskurver, og adskillelsen mellem den turbulente og handlingsfyldte spilverden og den mere afdæmpede hverdag med almindelige problemer, er fint skildret sammen med de udtryksfulde og ofte også humoristiske illustrationer

Sammenligning

Disneys to film om computerspillet Tron, som spillerne forsvinder ind i, er i familie med denne historie, som også har meget andet, som fx kammeratskab

Samlet konklusion

En ny og fin serie, især for drenge, der både underholder og giver lidt at tænke over for målgruppen