Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

Biografi om den grønlandske politiker Lars-Emil Johansen. Til læsere, der er interesserede i Grønland

Beskrivelse

Forholdet mellem Danmark og Grønland har bølget frem og tilbage gennem tiden, og en af personerne i midten af spændingsfeltet er Lars-Emil Johansen. I denne bog får vi historien om den grønlandske politiker der både har haft store op- og nedture, både privat og politisk. Bogen fortæller om Johansens opvækst og om hvordan hans store interesse for Grønland og politik, gjorde at han endte i folketinget, har været partiformand, regeringschef og i dag er formand for landstinget i Grønland. Bogen følger Johansen både i de afgørende forhandlinger om Grønlands selvstændighed og på drukture der ødelægger vigtige møder. Bogen er skrevet af Niels Ole Qvist og er baseret på interviews med Johansen, samtaler med folk i hans omgangskreds og artikler der er skrevet om ham

Vurdering

En fin bog der både tegner et billede af Johansen og af Grønland. Billedet der tegnes af Johansen er ikke kun rosenrødt og man får indtryk af en politiker, der kan skifte fra venlig og imødekommende til stejl og tvær på et split-sekund. Når det kommer til visionerne for Grønland er det dog kun Johansens version der kommer til orde, så for at få et større perspektiv skal man orientere sig bredere

Andre bøger om samme emne

Af andre biografier om prominente grønlandske politikere findes Kajs Grønlandskrønike og Jonathan Motzfeldt - bygdedrengen, præsten, landsfaderen og statsmanden