Lektørudtalelse

Forfatter: Martin Minka Jensen

Kort om bogen

Politisk gennemgang af Lars Løkke Rasmussens sidste regering fra 2016 til 2019. For politisk interesserede læsere

Beskrivelse

Politisk journal over den borgerlige regering, 2016-2019, den sidste regering som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen dannede, før han mistede regeringsmagten til Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen. Den rutinerede Christiansborgjournalist Kaare R. Skou gennemgår, hvad han mener er voldsomme angreb og forringelser på det danske samfund. Han gennemgår VLAK-regeringens mange lovændringer, kommissioner og besparelser kronologisk. Skou fremlægger og forklarer, hvad han ser som værende ødelæggende for vores humanistiske retsstat. Særligt lægger han vægt på måden, hvorpå de forskellige ministerier er blevet forvaltet på

Vurdering

Yderst velskrevet og kritisk gennemgang af VLAK-regeringen og dens virke. Sproget er holdt i en formidlende og journalistiske tone, hvilket giver en forståelse for de forskellige relativt komplekse lovændringer, samt det arbejde, der ligger forud for lovgivningsarbejde. Udlægningerne er klart farvet af forfatterens eget humanistiske udgangspunkt, men med en overordentlig stor respekt for fakta og kildetroværdighed. Den er en interessant og vigtig beskrivelse af et stykke politisk samtidshistorie

Andre bøger om samme emne

Umiddelbart den første samlede bredere indføring i VLAK-regeringens periode