Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik H Pedersen

Kort om bogen

Bogen skildrer Nelson Mandelas år som præsident i Sydafrika i perioden 1994 til 1999. For læsere af politiske erindringer og for dem som har læst Mandelas store erindringsværk Vejen til frihed

Beskrivelse

Nelson Mandela begyndte at skrive denne politiske erindringsbog i slutningen af sin embedsperiode, men nåede ikke at færdiggøre den. Den anerkendte sydafrikanske forfatter Mandla Langa fik herefter opgaven at fuldføre bogen ved hjælp af Mandelas omfattende kladder og noteapparat. Bogen starter så at sige hvor Vejen til frihed slutter da Mandela er blevet Sydafrikas første demokratisk valgte præsident. Den fortæller samtidig historien om skabelsen af et nyt demokrati foruden læseren får indblik i Mandelas præsidentperiode samt internationale politiske relationer. Bagerst findes et større appendiks over organisationer, personer, steder og begivenheder, hvis man som læser taber tråden

Vurdering

Vedkommende og interessant læsning om Mandelas præsidentperiode. Særlig relevant for den politisk interesserede læser

Andre bøger om samme emne

Af lignende værker, med Mandelas egne ord, kan fremhæves Eftertanker , som er sammenstykket af primære kildetekster såsom taler og notesbøger. Med særlig relation til politik og Mandela, som leder, bør nævnes Mandelas lære