Åbent Bibliotek

Hvidovre Hovedbibliotek holder åbent fra 6.00 - 24.00 alle dage.

Betjent åbningstid

Der vil være betjening i følgende tidsrum:

Mandag:                       10.00 - 19.00
Tirsdag - fredag:       10.00 - 18.00
Lørdag - søndag:       10.00 - 16.00

Lørdag (1. maj - 1. september):  10.00 - 14.00
Søndag (1. maj - 1. september):  ingen betjent åbningstid
 

Sådan kommer du ind

For at komme ind på biblioteket i den selvbetjente åbningstid, skal man være registreret som låner på sit sundhedskort eller med et lånerkort. Man skal have en firecifret pinkode, og man skal være over 15 år.

Børn under 15 år kan komme på biblioteket i den selvbetjente åbningstid, hvis de følges med en ansvarlig voksen (over 18 år), der er registreret som låner og har en firecifret pinkode.

Man må ikke lukke andre voksne ind på sit sundhedskort/lånerkort, og man er ansvarlig for de børn, man eventuelt tager med.

Adgangskontrollen er afhængig af forbindelse til internettet, og du kan derfor ikke komme ind, hvis systemet ikke har internetforbindelse. 
Hold øje med hvidovrebib.dk, hvor vi annoncerer planlagte perioder uden selvbetjent adgang til biblioteket som fx i forbindelse med vedligeholdelse af bibliotekets netværk.

Hvad har du adgang til

  • I den selvbetjente åbningstid er der adgang til biblioteksrummet og studiepladserne på Øen.
  • Der er ikke adgang til Hovedbibliotekets møderum og studielæsesalen.
  • Der er heller ikke adgang til materialer på magasin og på lukkede hylder. Disse kan bestilles via bibliotekets hjemmeside, men er først tilgængelige, når man har modtaget besked derom.
  • Aviser lægges frem fra kl. 8.30 på hverdage. Ved forsinket levering lægges aviserne frem, når de modtages. Der lægges ikke aviser frem søndage i sommerhalvåret. Søndages aviser lægges i sommerhalvåret frem om mandagen.
  • Der vil være personale i huset fra kl. 8 på hverdage. De udfører andre opgaver, der også er nødvendige for biblioteks drift. De har derfor ikke mulighed for at svare på spørgsmål og hjælpe med computerne eller printeren.
  • Der er adgang til både pc’er og printer i den selvbetjente åbningstid. Skulle du opleve tekniske problemer, må du meget gerne sende en besked. Så vil personalet tage sig af problemet, når de møder ind.

Nøddrift

Når du låner, afleverer, reserverer eller bruger bibliotekets digitale tjenester, tjekker vores it-system, at det kan genkende dit cpr.nr/lånerkortnummer og din kode.

En gang imellem kan der være problemer med forbindelsen til it-systemet, og så kører vores systemer i nøddrift. Når systemerne er i nøddrift, kan du aflevere og låne materialer, men du kan ikke se din lånerstatus, reservere materialer eller logge ind på bibliotekets hjemmesider og digitale tjenester. 

Hvis du oplever problemer under nøddrift, må du meget gerne sende os en besked og prøve igen senere eller dagen efter. 
Når personalet møder ind, vil de tage sig af problemet.

Videoovervågning og sikkerhed

Rummet er videoovervåget. Optagelserne opbevares i henhold til gældende lovgivning på området.

Hovedbiblioteket er sikret med et automatisk brandalarmeringssystem og såkaldte ABDL-døre, der i tilfælde af brand automatisk lukker til, så ilden ikke kan sprede sig. Nødudgangene er markeret med skilte og forsynet med vrider.

Nummeret til kommunens vagt er ophængt i lokalet. De kan kontaktes, hvis du eksempelvis opdager ituslåede ruder eller mistænkelig adfærd.