Juleskrivekonkurrence
- Tid
- 10:00 - 18:00
- Sted
-
Hvidovre Hovedbibliotek
Hvidovrevej 280,
2650 Hvidovre
Har du hovedet fuld af skøre idéer, spændende eventyr og mærkelige figurer? Så er det nu, fantasien skal slippes løs! Vær med i julens mest fantasifulde skrivekonkurrence.
Kom forbi biblioteket og hent en hemmelig ord-kuvert. Inde i den gemmer der sig fem ord, som alle sammen skal snige sig med i det, du laver.
Skriv din egen julehistorie – eller tegn en tegneserie!
Hvad der ellers skal ske, bestemmer du helt selv. Måske bliver din historie hyggelig og julet, måske bliver den spændende og mystisk, eller måske bliver den helt igennem tosset.
Det eneste krav er, at alle fem ord fra kuverten skal være med.
Konkurrencen er for børn mellem 6 og 12 år
Hvordan kan jeg være med?
Du kan hente din hemmelige ord-kuvert i Informationen på Hvidovre Hovedbibliotek fra mandag den 5. oktober kl. 10.00.
Din færdige historie eller tegneserie skal afleveres til personalet senest torsdag den 12. november kl. 18.00.
Du finder flere oplysninger om konkurrencen inde i kuverten.
Når alle bidrag er afleveret, går vi i gang med at læse og kigge – og vi glæder os!
Vi udvælger tre vindere, som får præmier. Men ingen går helt tomhændede hjem: Alle, der deltager, får også en lille gave.
Kom med til fernisering den 3. december!
Fra 3. december 2026 bliver alle historier og tegneserier udstillet på biblioteket, og vi fejrer de fantastiske bidrag med en hyggelig fernisering.
Så find fantasien frem, spids blyanten – og overrask os!
Vi glæder os helt vildt til at se, hvad I finder på!