Kender du en, der kan blive helt opslugt af en god historie? Især hvis der både er fantasy, spænding og romantik?
Så inviterer vi til et første Bookish romantasy meet‑up på biblioteket. Denne gang med krea.
Her kan du:
Pynte din egen notesbog (som du får med hjem)
Lave bogmærker
Lave armbånd med ord eller citater
Bruge bibliotekets badgemaskine
Hygge og snakke om bøger
Ruqaya (15 år) er vært for Bookish og står for aktiviteterne.
Til forældre
Meet‑up’et er uformelt og foregår i en lille gruppe med god tid og ro. Der er ingen krav om at have læst noget på forhånd, og man kan komme alene eller tage en ven med.
Formålet er at give de unge et trygt sted at mødes omkring deres læselyst. Hvis der er interesse, kan vi bygge videre på det bagefter.