Vi elsker historier
– især dem, I finder på!
Af Mette Fairgrieve
Er du klar til sommerens vildeste, sjoveste og mest fantasifulde skrivekonkurrence? Så kom og hent en hemmelig ord-kuvert med fem skøre ord, som skal sniges med i din historie!
Skriv din egen sommerhistorie eller tegn en tegneserie!
De fem ord fra kuverten skal være med i det, du laver – og resten er helt op til din fantasi. Måske bliver det sjovt, spændende, mystisk eller fuldstændig tosset?
For at være med skal du være mellem 6 og 12 år.
Du kan hente din ord-kuvert i Informationen på Hvidovre Hovedbibliotek fra mandag den 18. maj kl. 10.
Din historie eller tegneserie skal afleveres senest fredag den 31. juli kl. 18.00 til personalet. Mere info findes i kuverten.
Vi læser alle bidragene og finder de tre bedste historier, som vinder præmier. Og bare rolig: alle andre deltagere får også en lille gave.
Alle historier og tegneserier bliver udstillet på biblioteket fra den 22. august 2026, hvor vi holder fernisering kl. 11–12.
Vi glæder os helt vildt til at se, hvad I finder på!