Print, kopi og scan

11.05.21
For at printe og kopiere på biblioteket skal du oprette en printkonto.

Sådan opretter du en konto | Print | Kopi | Problemløsning | Scan

Log på din printkonto

NB. Du kan i øjeblikket ikke indsætte penge på din printkonto via hjemmesiden - penge til din printkonto kan indsættes via Informationen på biblioteket.

Sådan opretter du en konto

For at oprette en konto kræver det, at du har adgang til internettet. Du kan enten bruge bibliotekets publikumsmaskiner eller din egen pc hjemmefra.

Opret din konto og sæt penge ind med et betalingskort

Har du ikke en e-mailadresse eller et betalingskort, kan du få oprettet en konto i Informationen på biblioteket.
Du kan overføre minimum 10 kr. og maximum 200 kr. til kontoen. Det indsatte beløb kan herefter bruges til både print og kopiering på begge biblioteker i kommunen. 
Prisen for print og fotokopi er den samme.

Print

VIGTIGT:

  • Det er kun muligt at printe i sort/hvid. Vælg indstilligen 'Mono' INDEN du taster print, ellers vil prisen blive trukket som et farveprint. Vi arbejder på at få rettet fejlen.
  • Det er kun muligt at printe i original størrelse A4 eller A3 (sker automatisk).
  • Hvis du gemmer dokumentet på bibliotekets computer, skal du slette det ved at markere dokumentet og trykke Shift+delete, når du er færdig.

Sådan printer du

For at du kan printe, skal dit dokumentet altid uploades til din printkonto. Det gør du sådan her:

  • Åben hvidovrebib.dk på computeren eller din telefon og vælg 'Print' i topmenuen.
  • Klik på 'Log på din printkonto' og indtast brugernavn og adgangskode. 
  • Klik på 'Vælg dokumenter til upload'
  • Find dit dokument og tryk 'Åbn' eller 'Vælg'.
  • Klik på 'Opdater'. Dokumentet er nu i din oversigt.
  • Gå hen til printeren på biblioteket, log ind med brugernavn og adgangskode. Vælg 'Pull print'. Klik på dit dokument og derefter på de 3 prikker nederst til højre i displayet. Vælg 'Mono' (sort/hvid) og derefter 'Print'. Log herefter ud af din printkonto på printeren.

Print og kopi er på eget ansvar og du hæfter selv for eventuelle fejlprints eller kopier. 

Kopi

Når du kopierer, skal du logge ind med din e-mailadresse/dit brugernavn på print- og kopimaskinen. Print og kopi er på eget ansvar og du hæfter selv for eventuelle fejlprints eller -kopier.

Priser på print og kopi

A4 sort/hvid: 1,50 kr.
A3 sort/hvid: 3,00 kr.
A4 farve: 5,00 kr.
A3 farve: 10,00 kr

Problemløsning

Jeg har en konto, men printet/kopien kommer ikke ud?

Hvis der ikke er penge på din konto, kan du ikke printe. Der kan gå lidt tid, før der kommer en fejlbesked på skærmen. Når du forsøger at kopiere og ikke har flere penge på kontoen, kommer der en besked i den boks, hvor du tastede din e-mailadresse/dit brugernavn og kodeord ind.

Se hvor mange penge, der er på din konto

Log på med din e-mailadresse/dit brugernavn og kodeord - her kan du se din saldo. Det er også her, du kan indsætte flere penge.

Scan

Der findes scanner på begge biblioteker. Der kan kun scannes til usb-nøgle. Spørg i Informationen, hvis du mangler en usb-nøgle.