• Film (net)

Fornuftig og sikker med smartphone og tablet

(2020)
Bliv klogere på generel sikkerhed omkring smartphones og tablets og bliv skarp på egen IT-sikkerhed.

Materialets indhold

I vores moderne hverdag leves en stor del af vores liv digitalt på internettet. Der ordnes bank, handles ind og kommunikeres på telefon, via sociale medier og e-mail o.a. Derfor er det vigtigt, at vi ved, hvordan vi bedst navigerer i vores digitale hverdag og undgår at blive ufrivillige ofre for IT-kriminelle og andre digitale faldgruber. Du bliver klogere på, hvordan du bedst beskytter dig selv og dit digitale liv ved at holde dine systemer og apps opdaterede. Du lærer at gennemskue falske beskeder og samtidig blive bedre til at passe på dine adgangskoder.

Lav sikre kodeord

Adgangskoder kan være besværlige at huske, men de er også vigtige i en digital verden. Der er tips til stærke adgangskoder, så du kan gardere dig mod misbrug af f.eks. din Facebook-konto.

Medvirkende: Søren og Mette

sikkerdigital.dk [Digitaliseringsstyrelsen / Erhvervsstyrelsen]

Spot falske beskeder

Via sms, e-mail eller hjemmesider kan du blive lokket til at afgive personlige oplysninger af it-svindlere. Der findes en app, der guider og hjælper dig med at spotte falske beskeder.

Medvirkende: Søren og Mette

Mit digitale selvforsvar er en app til Android og iOS (iPad/iPhone) [Forbrugerrådet Tænk]

Ordforklaring fra Den Danske Ordbog:

Sikkerhed på smartphone og tablet

Hold it-hackerne ude med en opdateret tablet og smartphone. Du ser, hvordan du opdaterer de to systemer Android og iOS (iPad/iPhone), og hvorfor det er vigtigt også at opdatere sine apps. Til sidst lærer du, hvordan du tager en kopi af dit system, dine apps, og dine personlige billeder og videoer.

Medvirkende: Søren og Mette

Mere på ekurser.nu