Hyggekrimi-læseren

Du er typen, der elsker krimier, hvor den gode stemning er vigtigere end blodet, og hvor karaktererne, miljøet og relationerne fylder mere end selve forbrydelsen.

Du kan lide fortællinger, der kan læses med en kop te, et tæppe og et smil på læben.

I dine yndlingsbøger er mordgåderne ofte elegante puslespil, der inviterer læseren til at gætte med. Opklaringen foregår i trygge rammer: små byer, nære fællesskaber og hyggelige miljøer. 

Du læser for at blive underholdt, ikke for at blive chokeret. Du elsker krimier, der er humoristiske, lette og fulde af charme, og hvor spændingen aldrig bliver for mørk og dyster.