Krige, der aldrig fandt sted – men som kunne have gjort det

Hvis vi ser på verdens ustabile tilstand i dag, og udgivelsen af det nye spil "Call of Duty: Modern Warfare 4" om en nordkoreansk invasion af Sydkorea, bliver denne spekulative genre pludselig meget virkelig. Gennem 50 år har film, romaner og computerspil forestillet sig fremtidens krige. Nogle scenarier er ren fantasi, mens andre er udtænkt af tidligere generaler og sikkerhedspolitiske eksperter. Fælles for dem er, at de tager udgangspunkt i en frygt, som på et eller andet tidspunkt har været virkelig.

Hvad nu, hvis krigen kommer?

En almindelig skoledag i Colorado bliver afbrudt, da sovjetiske faldskærmssoldater lander uden for en amerikansk high school. I løbet af få minutter er en tilsyneladende fredelig provinsby forvandlet til et besat område, og en gruppe teenagere må flygte op i bjergene. Året er 1984, og filmen hedder "Red Dawn".

Godt fyrre år senere forestiller den tyske politolog Carlo Masala sig en helt anden begyndelse på den næste store krig. Russiske styrker besætter den estiske grænseby Narva og øen Hiiumaa. Angrebet er begrænset, men stiller NATO over for et spørgsmål med potentielt katastrofale konsekvenser: Er medlemslandene virkelig villige til at risikere en atomkrig for at forsvare hinanden?

Begge fortællinger handler om krige, der aldrig har fundet sted. Alligevel udspringer de af virkelige militære og politiske spændinger. De fortæller samtidig noget om, hvordan Vestens forestilling om fjenden har forandret sig.

Under Den Kolde Krig frygtede man først og fremmest en sovjetisk invasion af Vesteuropa eller en altødelæggende atomkrig. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 blev internationale terrornetværk, ustabile stater og nationalistiske bevægelser hyppigere anvendt som udgangspunkt for fiktive konflikter. I det 21. århundrede er stormagtskonkurrencen vendt tilbage i fortællingerne, denne gang med Kina som en central aktør og med cyberangreb, satellitter og droner som væsentlige elementer.

Genren spænder fra spektakulære actionfilm til militære simulationer og bøger skrevet som tænkte historiske beretninger. Det interessante er, hvor troværdigt forfatterne og filmskaberne forbinder eksisterende spændinger med et opdigtet krigsforløb. En fiktiv krig kan nemlig have et plausibelt politisk udgangspunkt, selv om den militære gennemførelse virker usandsynlig. Her er nogle bud på titler i denne specifikke genre.

The Day After (1983). Den amerikanske tv-film flyttede perspektivet fra generalernes operationsrum til almindelige amerikanske hjem. Filmen følger mennesker i Kansas, mens en international krise mellem USA og Sovjetunionen gradvist udvikler sig til atomkrig. Først kommer nyhedsudsendelserne, derefter mobiliseringen og til sidst missilerne. Store dele af det centrale USA bliver ramt, og de overlevende må kæmpe med radioaktivt nedfald, manglende lægehjælp og sammenbruddet af samfundets institutioner.

Threads (1987). Historien begynder i Sheffield, hvor almindelige mennesker forsøger at passe deres arbejde og familieliv, samtidig med at en konflikt i Mellemøsten udvikler sig til en konfrontation mellem supermagterne. En sovjetisk intervention i Iran bliver en del af den eskalerende krise. Da atomkrigen bryder ud, bliver Sheffield ramt. Herefter følger filmen de overlevende gennem måneder og år præget af sygdom, sult, ødelagt infrastruktur og omfattende social opløsning.

Threads er interessant, fordi den skildrer atomkrig som en langvarig samfundskatastrofe. Selv de mennesker, der overlever selve eksplosionerne, befinder sig i en verden, hvor mulighederne for at opretholde et moderne samfund er blevet alvorligt svækket.

Red Dawn (1984). En af de mest berømte film om en fiktiv invasion af USA. I filmens alternative virkelighed angriber Sovjetunionen og dets allierede USA. Faldskærmssoldater indtager en by i Colorado, og en gruppe amerikanske skoleelever flygter op i bjergene, hvor de organiserer en guerillabevægelse under navnet Wolverines. Filmen ramte en særlig amerikansk frygt: forestillingen om, at krigen en dag kunne komme helt ind i forstæderne, skolerne og familiens hjem.

Red Storm Rising (1986). Tom Clancys roman er blandt de mest ambitiøse fiktive skildringer af en konventionel krig mellem NATO og Warszawapagten. Historien begynder med, at et omfattende terrorangreb ødelægger en vigtig del af Sovjetunionens olieforsyning. Sovjetiske ledere frygter alvorlige økonomiske og politiske konsekvenser og beslutter at sikre sig adgang til oliereserverne i Den Persiske Golf. For at forhindre NATO i at gribe ind iværksætter Sovjetunionen en omfattende militær plan, som fører til krig i Europa og Nordatlanten. Romanen beskriver kampvognsslag i Vesttyskland, ubådskrigen i Atlanterhavet, luftoperationer og kampen om kontrollen med vigtige forsyningsveje.

World in Conflict (2007). Strategispillet forestiller sig en alternativ afslutning på Den Kolde Krig. Året er 1989. Sovjetunionen står over for alvorlige økonomiske problemer, men i stedet for at acceptere en politisk opløsning beslutter den sovjetiske ledelse at gribe til militær magt. Sovjetiske styrker angriber Vesteuropa, og krigen udvikler sig til en verdensomspændende konflikt. Senere gennemfører Sovjetunionen også en overraskelsesinvasion af USA, hvor der blandt andet kæmpes i staten Washington.

The Sum of All Fears (2002). Baseret på Tom Clancys roman. Filmen fremstiller en situation, hvor terrorister forsøger at udløse en krig mellem USA og Rusland. En atombombe bliver detoneret på amerikansk jord, og mistanken rettes mod Rusland. Mens de amerikanske og russiske ledere reagerer på ufuldstændige oplysninger, stiger risikoen for en direkte militær konfrontation. Den grundlæggende problemstilling er alvorlig: hvordan reagerer en atommagt på et omfattende angreb, hvis det ikke umiddelbart står klart, hvem der er ansvarlig?

Ghost Fleet (2015). P.W. Singer og August Coles roman forestiller sig en krig mellem USA og en kinesisk-russisk alliance. Konflikten foregår i Stillehavet og omfatter blandt andet angreb på amerikanske styrker og en besættelse af Hawaii. Romanen gør avanceret teknologi til en central del af krigsførelsen. Cyberangreb, satellitter, droner, elektronisk krigsførelse og sårbare internationale forsyningskæder får afgørende betydning. Et af bogens vigtigste temaer er, hvor afhængige moderne militærstyrker er blevet af digitale systemer og avancerede komponenter.

Call of Duty: Modern Warfare 4 (2026). Et af de nyeste eksempler på fiktiv storkrig udkom i oktober 2026. Her gennemfører Nordkorea en omfattende invasion af Sydkorea. Sydkoreanske soldater forsøger at standse fremrykningen, mens en sideløbende international operation gradvist forbindes med krisen på Den Koreanske Halvø. Scenariets geografiske og politiske udgangspunkt er væsentligt mere troværdigt end mange andre scenarier. Nord- og Sydkorea befinder sig fortsat i en uløst militær konflikt, og en ny krig på halvøen ville kunne medføre regional ustabilitet og trække andre stormagter ind.

White Sun War (2023). Den tidligere australske generalmajor Mick Ryan forsøger her at vise, hvordan Kina kan erobre Taiwan ved militær magt. Invasionen fører til en omfattende konflikt, hvor Taiwan får støtte fra USA og andre lande. Romanen koncentrerer sig om de praktiske problemer ved moderne krigsførelse: koordineringen af land-, luft- og søstyrker, tab af militært materiel, kommunikationsproblemer og besværet med at føre en omfattende kampagne over havet. Ryan anvender sin militære erfaring til at undersøge, hvordan en sådan konflikt kunne udvikle sig.

The 2020 Commission Report on the North Korean Nuclear Attacks Against the United States (2018). Atomvåbeneksperten Jeffrey Lewis valgte en usædvanlig form til sin bog fra 2018. Den er skrevet som en opdigtet amerikansk kommissionsrapport, der undersøger, hvordan en katastrofal atomkrig med Nordkorea kunne finde sted i 2020. Bogformen giver fortællingen en særlig dokumentarisk karakter. Læseren præsenteres for et tænkt hændelsesforløb, hvor de enkelte beslutninger virker forståelige for de involverede, selv om deres samlede konsekvenser bliver katastrofale.

Ingen af fortællingerne viser, hvordan den næste store krig nødvendigvis vil begynde. Men de minder os om, at krige ofte udspringer af beslutninger, som på et tidspunkt kunne være blevet truffet anderledes.