Foto Elisabet Olka
Fællesskaber

Vi taler tulipansk

Tid
17:00 - 18:30
Sted
Hvidovre Hovedbibliotek
Hvidovrevej 280,
2650 Hvidovre
  • Det grønne rum
  • Gratis adgang med tilmelding fra den 22. september
– en aften med kunst, poesi og musik

Billedkunstnerne Steinunn Helga og Elisabet Olka, som udstiller frem til den 29. oktober på i hovedbibliotekets Galleri, er inspireret af digteren Marianne Larsens særlige evne til at se verden med et åbent, undersøgende blik.

”De udstillede værker har en fælles poetisk tone, som kredser om det sagte og det usagte, om de små stemninger og de store følelser” fortæller de to kunstnere. 

De er overbeviste om, at der i mange skrivebordsskuffer gemmer sig visdom, poesi og erfaringer – tekster som fortjener at slippe fri af skufferne og blive delt.

”Derfor inviterer vi alle skrivebordsskuffeforfattere til en open mic-aften, hvor man kan dele sine gemte og skjulte tekster” fortsætter Steinunn og Elisabet og fortæller, at de efterfølgende arbejder videre med et udvalg af teksterne og lader dem indgå i et fælles, foranderligt kunstværk, som bliver en del af udstillingen i Galleriet.

Open mic-aftenen byder også på et musikalsk indslag af Josefine Højholt, så det bliver en festlig aften i kunstens, poesiens og musikkens tegn.

Mød kunstnerne til open mic-aften tirsdag den 6. oktober kl. 17.00-18.30. 

Der er gratis adgang med tilmelding fra den 22. september til atf@hvidovre.dk.