Alternative gys på Filmstriben

Gysergenren har aldrig været mere spændende. Hvor den klassiske gyser ofte handler om monstre, seriemordere eller hjemsøgte huse, eksperimenterer filmskabere i dag med genrens muligheder. Horror kan være poetisk, morsom, romantisk, psykologisk eller dybt ubehagelig – og nogle gange alt sammen på én gang.

På Filmstriben finder du flere film, der udfordrer vores forestillinger om, hvad en gyser egentlig er. Her er fem anbefalinger til dig, der gerne vil opleve horror med kant.

Menneskets bedste ven har sjældent været en mere usædvanlig hovedperson.

I "Good Boy" oplever vi begivenhederne fra en hunds perspektiv. Da dens ejer flytter ind i et hus med en mørk fortid, begynder hunden at opfange noget, som menneskerne omkring den enten ikke kan eller ikke vil se. Mens de overnaturlige hændelser tager til, bliver det hundens loyalitet og instinkter, der driver historien frem.

Filmen leger elegant med gysergenrens velkendte hjemsøgte hus, men giver den et originalt twist ved at lade publikum opleve uhyggen gennem et dyr, der ikke forstår ondskaben – kun at noget er helt galt. Resultatet er både spændende, rørende og anderledes end de fleste moderne gysere.

Hvordan ser et spøgelse verdenen?

Steven Soderbergh vender den traditionelle hjemsøgte hus-historie på hovedet ved at lade kameraet være spøgelset. Publikum oplever hele filmen gennem den usynlige tilstedeværelses øjne, mens en familie langsomt går i opløsning omkring den.

Resultatet er en lavmælt, melankolsk og intens gyser, hvor uhyggen ikke kommer fra pludselige chok, men fra følelsen af konstant at blive overvåget. "Presence" viser, at en gyser sagtens kan være både elegant og følelsesmæssigt gribende.

Hvor tæt kan to mennesker egentlig komme på hinanden?

Parforhold er ofte blevet brugt som metafor i gyserfilm, men sjældent så bogstaveligt som i "Together". Filmen tager idéen om kærlighed, afhængighed og sammensmeltning til sit ekstreme yderpunkt.

Med både groteske body horror-effekter og overraskende ømhed undersøger filmen, hvad der sker, når to mennesker mister deres individuelle identitet. Det er en film, der både kan få publikum til at grine, krympe sig og tænke længe efter rulleteksterne.

Ikke alt er, som det ser ud.

Ved første øjekast ligner "Strange Darling" endnu en seriemorder-thriller. Men filmen leger konstant med publikums forventninger og fortæller sin historie i en struktur, hvor hver ny scene ændrer vores opfattelse af det, vi troede, vi vidste.

Filmen er både intens, stilfuld og nervepirrende, og jo mindre man ved på forhånd, desto bedre fungerer oplevelsen. Derfor er det en af de film, der bedst ses uden at læse for meget om handlingen.

En af de mest kompromisløse film i nyere tid. Vinderen af De Gyldne Palmer ved filmfestivalen i Cannes er næsten umulig at placere i én genre. "Titane" blander body horror, familiedrama, thriller og sort humor til en oplevelse, der er både brutal, rørende og overraskende menneskelig.

Instruktør Julia Ducournau skaber billeder, man sent glemmer, men under de ekstreme scener gemmer sig en historie om identitet, ensomhed og ønsket om at høre til. Det er ikke en film for sarte sjæle – men for nysgerrige filmelskere er den en oplevelse ud over det sædvanlige.