
Børn på Avedøre Bibliotek og Kulturhus
Legestuen | Fars legestue | Lektiecaféen
Legestuen
0-6 år
Legestuen holder til i Værkstedet.
Tirsdag og onsdag: kl. 10.00 - 13.00
Et tilbud til forældre med små børn i Hvidovre. Her kan du og dit barn mødes med andre. Børnene får mulighed for at være sammen med jævnaldrende, mens de leger, maler eller synger. Forældrene får mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden og med bibliotekets pædagog. Vi slutter dagen af med Rasleæg og sanglege.
Vi får besøg af en logopæd (tidl. kaldt talepædagog) i vores legestue ca. en gang om måneden. De vil svare på spørgsmål og dele ud af deres viden omkring små børns sprogudvikling. De vil vejlede i, hvordan du som forælder sprogligt kan stimulere dit barn mest muligt - uanset om I taler ét eller flere sprog derhjemme.
_________________________________________________________
Fars legestue
0-6 år
Fars legestue holder til i Værkstedet.
Hver mandag: kl. 10.00 - 13.00
Fars legestue er et tilbud til fædre og børn fra 0-6 år. I legestuen er der pædagogisk personale, som stiller legeredskaber frem, tager imod fædrene og skaber en god og åben stemning. Hvidovre Kommunes sundhedsplejerske deltager ligeledes i en time.
Fars Legestue er et samarbejde med 'Far for livet'.
_________________________________________________________
Lektiecafé
For alle elever på folkeskoleniveau
Mandag og torsdag: kl. 15.00 -17.00
Lektiecaféen er for alle børn fra 3. til 10. klasse, og man kan få hjælp med rigtig mange forskellige ting.