Servicedeklaration for fjernlån - andre biblioteker
HvidovreBibliotekerne deltager i lånesamarbejdet og bestræber sig på hurtig ekspedition af både egne og andre bibliotekers bestillinger. Nedenstående information er af interesse for andre biblioteker, der indgår i fjernlånssamarbejdet.
- Indkomne bestillinger behandles dagligt på hverdage på både Hvidovre Hovedbibliotek og Avedøre Bibliotek og Kulturhus.
- Udlånstiden for fjernlån er sat til 45 dage.
- Er der problemer med at fremfinde bestillingen, gives der besked til låntagende bibliotek inden for 7 dage.
- Modtager vi en fjernlånsbestilling, der afviger fra anbefalinger i fjernlånssamarbejdet, forbeholder vi os ret til at afvise denne. F.eks. ved nye bøger under anskaffelse.
- Undtagelsesvist vil der være materialer, der er indkøbt i projekt-øjemed eller lignende, der ikke indgår i lånesamarbejdet. Det vil fremgå af den enkelte post i Netpunkt.
- HvidovreBibliotekerne følger lånevejene og prioriterer dernæst efter, hvorfra det vurderes, at materialet hurtigst kan fremskaffes. Ved omegnskommunerne kan det betyde, at der foretages en telefonbestilling i stedet, hvis låneren har mulighed for selv at afhente materialet.